"I virkeligheden er det tortur på den allerhårdeste måde, for du bliver fastholdt et sted, i et miljø som i den grad er skadeligt for dig og du har ikke et valg. Det er nærmest definitionen på vanvid," siger Thomas Bertelsen.

Thomas søn blev mobbet i flere år: "Man kan altid huske de voksne, der lod det ske"

De små skoler i Gribskov Kommune er ikke nødvendigvis et gode for alle børn, viser denne historie om mobning. Ikke før et skoleskift til Parkvej i Gilleleje blev der grebet ind mod mobningen

Af
Alice Riis Bach

Thomas Bertelsens søn blev igennem to år udsat for mobning på Blistrup skole, som ligger i Gribskov Kommune. Hans søn har nu forladt folkeskolen, så selve mobningen skete for 5-6 år siden.

Thomas Bertelsen mener dog, at det er vigtigt at fortælle, hvad der præcist skete, da han søn blev mobbet på en af de små, såkaldte fødeskoler i Gribskov.

Det begyndte i 3. klasse og tog mere og mere til gennem 4. klasse:

"Min søn havde egentlig kammerater nok, men han stak åbenbart nogen i øjnene. Nok til at han skulle kommenteres hele tiden, eller skubbes til eller noget andet. Min søn er sådan lidt privat og boglig. Han gik meget godt i spænd med drengene, men pigerne var faktisk ret strenge ved ham. Vi havde flere gange været til skole-hjem-samtale, og der blev ligesom sagt: ’Jamen, du er også mærkelig, det er derfor de andre mobber dig-agtigt’. Og så kørte hans lærer på ham, til han begyndte at græde. Hvorefter jeg var nødt til at sige: 'Nu er det faktisk dig, der mobber, og nu stopper det her møde. Selv om han sidder og græder og rigtig gerne vil have dig til at stoppe, så sidder du og fortæller ham, at han er forkert, og du kører faktisk videre på ham, imens han er ked af, at det er ham, der bliver mobbet. Kan du selv se det?' Og det kunne hans lærer så ikke helt," siger Thomas Bertelsen og forklarer:

"Jeg har sagt til min søn undervejs: 'Du må altså sige til, hvis vi skal finde en anden skole til dig, for du skal ikke fortsætte der bare fordi, at det er der, du går.' Så sagde han, at den eneste grund til, at han rigtig kunne lide at gå der, var, at han kunne komme over i Krudttønden (SFO red.) om eftermiddagen. Men selve skolen, den kunne han ikke lide, og så kom der flere og flere episoder. Det var specielt pigerne i hans klasse. I hans klasse var der fem drenge og resten var piger, og de var sådan lige på vej til at gå i puberteten, så de var stenhårde ved drengene, " fortæller Thomas Berthelsen.

Thomas Bertelsen fortæller, at der intet skete, selv om skolelederen på Blistrup Skole også blev orienteret:

"Der skete ikke noget. Der blev ikke rykket på det overhovedet. Der blev rykket på det der, hvor min søn skifter skole. Han kom hjem en dag og sagde: Nu vil jeg gerne flytte skole."

Mobberne ud af skolen hvis de ikke stoppede

I 5. klasse skiftede Thomas Bertelsens søn til Gilbjergskolen på Parkvej i Gilleleje:

"Så kunne jeg godt mærke på ham, at han var bange for, at det skulle fortsætte. Og alene den facon at være på, så har man nærmest tiltrukket, at nu er der nogen, der mobber en igen. Og det kulminerede med, at der selvfølgelig var nogen, der begyndte at mobbe ham igen. En dag kom han hjem og sagde, at der var tre, der havde mobbet ham, og han var løbet efter dem og havde viftet med et jernrør, for nu ville han simpelthen ikke finde sig i mere. Til min store overraskelse ringede hans klasselærer og sagde: 'Der har været en episode og de tre drenge, der har været i gang med at mobbe, har fået at vide, at hvis ikke de stopper med det samme – altså helt med det samme - så må de finde et andet sted at gå i skole'. Så stoppede det sjovt nok. Det stoppede faktisk."

Thomas Bertelsen fortæller, at til den allerførste skole-hjem-samtale efter episoden fik hans søn at vide, at han var kvik, og hvis han gad at hænge lidt i, så kunne han blive en af de bedste i klassen.

Om mobningens skadelige virkninger slutter Thomas Bertelsen:

"I virkeligheden er det tortur på den allerhårdeste måde, for du bliver fastholdt et sted i et miljø, som i den grad er skadeligt for dig, og du har ikke et valg. Det er nærmest definitionen på vanvid, ikke? Så derfor er mobning altså noget, der skal tages meget mere alvorligt. Når jeg snakker med folk på min egen alder, kan de ikke altid huske, hvad kammeraterne gjorde, men de kan altid huske de voksne, der lod det ske.”

Publiceret 29 June 2018 13:32

SENESTE TV