Regnen lagde sin naturlige dæmper på festlighederne. Der var ikke meldinger om drukulykker. Foto: Byrd/Steven Knap

Regnen lagde sin naturlige dæmper på festlighederne. Der var ikke meldinger om drukulykker. Foto: Byrd/Steven Knap

Sådan gik gymnasieelevernes mega-drukgilde

Årets puttefest i Dyrehaven fandt sted i fredags. De store alkoholdramaer fra de foregående år udeblev helt.

Af
Lars Schmidt

STUDIESTART Fredag den 17. august blev imødeset med stor spænding. Af forældre, gymnasievoksne, politi og sundhedsmyndigheder. For ikke at forglemme i tusindvis af nordsjællandske og københavnske gymnasieunge.

I fredags var der nemlig 'puttefest' i Dyrehaven, det traditionsrige megadrukgilde, der skal byde alle de nye 1. g'ere velkomne til gymnasietilværelsen.

Samaritter og Natteravne kedede sig ikke i Dyrehaven i fredags. Foto: Byrd/Steven Knap

Samaritter og Natteravne kedede sig ikke i Dyrehaven i fredags. Foto: Byrd/Steven Knap

Festen brød i år med traditionerne og løb helt stille af sig. Så stille, at Nordsjællands Politi ved gennemgangen af weekendens døgnrapport kaldte 'puttefesten' for 'en helt almindelig begivenhed'. Der var ikke indløbet anmeldelser, og i det store og hele var alt foregået i god ro og orden.

Men de rundt regnet 70 natteravne og mange samaritter har dog haft masser at se til, lyder det fra TV2.dk.

Men druk var ikke problemet. Det var til gengæld hvepse og glat græs, som medførte masser af hvepsestik samt forstuvede og brækkede ankler.

Meldingen lyder på, at der var 120 samarittebehandlinger, og fire måtte køres væk i ambulance. Men ikke på grund af druk, skriver TV2.dk.

Da alle unge var færdige med at feste, var der til gengæld efterladt tonsvis af skrald.

Der blev festet igennem i fredags i Dyrehaven. Foto: Byrd/Steven Knap

Der blev festet igennem i fredags i Dyrehaven. Foto: Byrd/Steven Knap

Publiceret 20 August 2018 16:53

SENESTE TV