Læger Uden Grænsers skib Vos Prudence har været med til utallige redningsaktioner ud for Libyens kyst i Middelhavet og har hjulpet tusindevis af flygtninge og migranter sikkert i land i Italien.

Læger Uden Grænsers skib Vos Prudence har været med til utallige redningsaktioner ud for Libyens kyst i Middelhavet og har hjulpet tusindevis af flygtninge og migranter sikkert i land i Italien. Foto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix

DEBAT: Hvorfor er der ikke allerede 10.000 grænsevagter?

Torsdag 12/09-18 skød Europa-kommissionsformand Jean-Claude Juncker valgkampen i gang for det forestående EU valg i 2019.

Kommissionsformanden forsøger at promovere sig som en handlekraftig mand, der med et knips med fingrene kan udstationere 10.000 grænsevagter ved Europas ydre grænser (sker dog tidligst i 2020, altså efter valget). Jeg kan dog undre mig over, hvorfor disse 10.000 grænsevagter ikke allerede er udstationeret, for mig bekendt var en stærk ydergrænse forudsætningen for, at visse partier og nationalstater gik med til en afskaffelse af grænsekontrollen.

I 2015 blev det åbenlyst for enhver europæisk borger, at de ydergrænser de facto var ikke eksisterende. Alt imens har utilfredsheden i de europæiske nationalstater bredt sig grundet store problemer med krævende og kriminelle ”flygtninge”, har pampervældet i Bruxelles’ eneste slagstyrke på problemerne med muslimske bekvemmelighedsflygtninge fra Mellemøsten og Afrika været lappeløsning på lappeløsning krydret med varsling om retssager mod de nationalstater, der tog sagen i egen hånd.

Hvis EU-kommissionsformanden og co. nærer et reelt ønske om at løse problemerne, skal de droppe al snak om omfordeling af bekvemmelighedsflygtningene og i stedet vende ”flygtninge” bådene på Middelhavet, samt deportere de, som allerede er kommet til Europa til deres respektive hjemlande eller til lejre i nærområderne. Nå ja, så skal EU for fremtiden blande sig uden om nationalstatslige opgaver såsom grænsekontrol og asylpolitik.

Publiceret 19 September 2018 00:00

SENESTE TV