Ambulance på Meinungsgade fredag aften den 21. september 2018. Politiet i København er fredag aften rykket ud på Nørrebro for at undersøge et muligt skyderi. Det oplyser den centrale efterforskningsleder René Jensen. Han kan kort før klokken 21.30 ikke give flere oplysninger. Flere øjenvidner oplyser til Ritzau, at der er et stort politiopbud ved Nørrebrogade omkring Meinungsgade på det indre Nørrebro. Det skriver Ritzau, fredag den 21. september 2018.. (Foto: Mathias Øgendal/Ritzau Scanpix)

Ambulance på Meinungsgade fredag aften den 21. september 2018. Politiet i København er fredag aften rykket ud på Nørrebro for at undersøge et muligt skyderi. Det oplyser den centrale efterforskningsleder René Jensen. Han kan kort før klokken 21.30 ikke give flere oplysninger. Flere øjenvidner oplyser til Ritzau, at der er et stort politiopbud ved Nørrebrogade omkring Meinungsgade på det indre Nørrebro. Det skriver Ritzau, fredag den 21. september 2018.. (Foto: Mathias Øgendal/Ritzau Scanpix) Foto: Pressefoto / Mathias Øgendal/Ritzau Scanpix

DEBAT: Mere politi og mere konsekvens!

Debatindlæg ovenpå den seneste uges mange skyderier i gaderne

Af
Claus Bøgh Svenningsen

folketingskandidat

Nye Borgerlige

Indvandrebander skyder igen på livet løs. I sommers var det i Lyngby, og nu er det på Nørrebro.

Hvis man ønsker at få bugt med indvandrebanderne, skal der mere politi og mere konsekvens til. Problemerne bliver ikke løst ved en enkelt eller to ekstra SSP-medarbejdere. Der er behov for mere patruljering, flere betjente og hårde straffe.

Politireformen var en kæmpe fejl, som har betydet en centralisering af politiet og nedlæggelse af lokale politistationer.

I dag bruger vores dygtige politimænd- og kvinder mere tid bag skrivebordet end i patruljevognen. Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Det er en udvikling, der skal vendes. Politiet skal afbureaukratiseres, og de lokale politistationer skal genetableres. Hvad venter politikerne dog på?

Danske kriminelle skal i fængsel og udlændinge, der dømmes for kriminalitet, skal udvises konsekvent efter første dom og afsone i et lejet fængsel i udlandet. Indvandrerbanderne skal væk fra gaden og helt ud af landet for bestandigt. Det er vores politikere i Folketinget, der har svigtet danskerne.

Til det kommende folketingsvalg har vælgerne chancen for at bytte vores siddende politikere ud.

Nye Borgerliges løsning på indvandrebanderne er enkel.

- Enhver udlænding, der dømmes for kriminalitet, skal udvises konsekvent efter første dom.

- Enhver udlænding, der har fået tildelt dansk indfødsret ved lov, skal miste indfødsretten og udvises, hvis vedkommende dømmes for en lovovertrædelse, der medfører fængselsstraf.

Hvis man er ung indvandrer i Danmark og ved, at det er konsekvensen af at hænge ud med bandemedlemmer, sælge narko, tage våben i hånd, begå voldelige overfald og sætte sig uden for loven, så vil det endvidere have en enorm præventiv virkning.

Vi skal give borgerne trygheden tilbage!

Publiceret 22 September 2018 14:56

SENESTE TV