Fredag 16. november er Elgiganten klar til at løfte sløret for kædens hidtil største varehus, der kommer til at ligge på Karl Krøyers Vej 25 i Skejby. Pressefoto

Fredag 16. november er Elgiganten klar til at løfte sløret for kædens hidtil største varehus, der kommer til at ligge på Karl Krøyers Vej 25 i Skejby. Pressefoto

Forventer kaotiske tilstande:

Her åbner Danmarks største Elgiganten

Kædens hidtil største varehus på 5.000 kvadratmeter åbner på Karl Krøyers Vej 25

Åbning Nu er det ikke kun sulten, der kan blive stillet på Karl Krøyer Vej i Skejby. For på fredag 16. november åbner Elgiganten et 5.000 kvadratmeter stort varehus og gør dermed Sunset Boulevard og Carl's Jr. selskab, som åbnede tidligere på året.

Det skete til nogle køtilbudsfester, hvilket tiltrak især mange unge mennesker.

Og det kommer med store sandsynlighed til at gentage sig på fredag klokken 7, hvor Elgigantens administrerende direktør, Peder Stedal, på forhånd lover vilde køtilbud til, hvad han selv kalder for en gigantisk åbningsfest i det nordlige Aarhus.

”Når vi åbner Danmarks største Elgiganten i Skejby, så fortjener det også en åbningsfest helt i særklasse. Og det kommer vi til at give vores mange østjyske kunder. Vi har indrettet varehuset efter alle kunstens regler, og jeg glæder mig enormt til at byde indenfor til åbningsfest med masser af gode tilbud,” siger han i en pressemeddelelse.

Modtog over tusinde jobansøgninger

Det er ikke kun varehusets størrelse, der er ganske enorm. Også interessen for at arbejde i den nye mega-forretning har været overvældende stor, fortæller den administrerende direktør.

”Vi har modtaget over tusinde ansøgninger til de nye stillinger i Elgiganten i Skejby, og det glæder jeg mig meget over. Vi ønsker ikke kun at være attraktive overfor kunderne, men også attraktive som arbejdsplads, og når jeg kan se at interessen for at arbejde hos os er så massiv, så bliver jeg både stolt og glad,” siger Peder Stedal.

Administrerende direktør i Elgiganten, Peder Stedal.

Administrerende direktør i Elgiganten, Peder Stedal

Han fortæller, at der i det nye varehus er ansat 70 medarbejdere, der skal være med til at guide de østjyske kunder.

Gaming og e-sport får egen afdeling

Har man fulgt med på tv og rundt om i landets indendørs-arenaer vil man også have set, at gaming og e-sport på kort tid er blevet populært. Derfor er det i Elgiganten i Skejby indrettet en gaming-afdeling, hvor man både kan prøve udstyret, og hvor man finder alt det nyeste indenfor tilbehør til gaming og e-sport.

”Gaming og e-sport er blevet utroligt populært i løbet af de seneste par år, og i Elgiganten skal vi altid være med på de tendenser og produkter, som vores kunder efterspørger. Derfor har vi indrettet en særlig gaming-afdeling, hvor vi har samlet en lang stribe af det mest kendte og populære udstyr,” siger Peder Stedal.

Og selvom direktøren forventer masser af kunder og måske lidt kaotiske tilstande til åbningsfesten i Skejby, så kan kunderne regne med at blive taget godt hånd om, forsikrer han. Der vil nemlig være kaldt ekstra mandskab ind og sørget for lidt godt til ganen i løbet af dagen.

”Vi lever for glade kunder, og vi sætter en stor ære i, at de får en god oplevelse, når de besøger os, og jeg glæder mig til at byde dem indenfor i det nye varehus i Skejby. Det bliver en kæmpe åbningsfest,” fastslår den administrerende direktør.

ksa

Publiceret 13 November 2018 11:04

SENESTE TV