Haitham og Muner øver i frivillighuset i Hørning frem mod forestillingen 20. november i Skanderborg. Foto: Sonne

Haitham og Muner øver i frivillighuset i Hørning frem mod forestillingen 20. november i Skanderborg. Foto: Sonne

Flygtninge skriver teaterstykke om integration

Teatergruppen Shera optræder i Kulturhuset 20. november med forestillingen 'Vejen til integration'

Af
Claus Sonne

Når teatergruppen Shera 20. november i Kulturhuset i Skanderborg to gange opfører 'Vejen til integration', er der tale om mere end 'kun' et teaterstykke.

"Vi vil gerne hjælpe flygtninge med at blive integreret og forstår det danske samfunds kultur, normer og regler. Og vi vil gerne fortælle danskerne, hvad flygtninge har med i bagagen," fortæller Raida Malouka.

Raida Malouka har skrevet et teaterstykke om flygtninges møde med Danmark. Det kan ses i Kulturhuset i Skanderborg 20. november kl. 11 og 19.

Raida Malouka har skrevet et teaterstykke om flygtninges møde med Danmark. Det kan ses i Kulturhuset i Skanderborg 20. november kl. 11 og 19.

Hun er skrevet stykket, mens hendes mand, Haitham Abuna, er instruktør. Parrets børn Josef og Lara er også med i forestillingen, der handler om Basam, der er flygtet fra Irak til Danmark med sin 13-årige søn.

Basam er traumatiseret af krigens rædsler og tabet af sin kone, og han har svært ved at forstå og acceptere den danske kultur. Det går ud over sønnen Josef, men en dag sker der noget, der forandrer Basam.

Hvad der sker, må man begive sig i Kulturhuset for at finde ud af. Men forestillingen er udpræget pædagogisk i og med, at Raida Malouka er i gang med at tage en kandidatgrad i pædagogik, så hun kobler teori med praksis - tilsat fem års erfaringer med at arbejde med flygtninge og integration.

Skuespillerne Muner, Haitham, Josef, Raida og Lara. Foto: Sonne

Skuespillerne Muner, Haitham, Josef, Raida og Lara. Foto: Sonne

"Målet er at få både flygtninge og danskere til at åbne sig for hinanden. Vores erfaring er, at drama er en god måde at formidle vores budskaber på," forklarer hun.

Hun og hendes mand har efterhånden været i Danmark i mange år. Det gælder til gengæld ikke Muner, der er en af de seks skuespillere i stykket. Han fortæller på et hæderligt, men stadig lidt mangelfuldt dansk, at det har været en kæmpe omvæltning af komme til Danmark fra Syrien.

"Det har været rigtig godt for mig at være med i teaterstykket. Jeg har lært dansk, fået et netværk og fået selvtillid og styrket min psyke," siger Muner og ryster grinende på hovedet, når han bliver spurgt, om han havde forestillet sig, at han skulle stå på en scene i Danmark.

13-årige Josef spiller med i sit andet teaterstykke - og han elsker det.

13-årige Josef spiller med i sit andet teaterstykke - og han elsker det.

"Folk kommer styrkede ud af forløbet med at spille teater, og vi drømmer om at kunne udvide med flere stykker og skuespillere. Men det kræver tid og penge," konstaterer Raida Malouka .

Publiceret 15 November 2018 11:57

SENESTE TV