Det var i celler som disse, at op mod 1.000 afviste asylansøgere blev opbevaret, indtil fængslet blev tømt. Foto er fra 2015.

Det var i celler som disse, at op mod 1.000 afviste asylansøgere blev opbevaret, indtil fængslet blev tømt. Foto er fra 2015.

Rystende forhold i fængsel: Somalier døde efter langvarig bæltefiksering

Fængslet var ikke klædt på til opgaven med opbevaring af afviste asylansøgere, fremgår det af indslag i Radio24syv

Da Vridsløselille Fængsel i 2015 blev omdannet til opbevaring af afviste asylansøgere, var ledelsen og personalet ikke klædt på til opgaven.

Det fremgår af et indslag i Radio24syv, der afdækker flere rystende forhold i den bygning, der nu står tom, og fra nytår afhændes til Freja, og på længere sigt til Albertslund Kommunes videre brug.

Radioen er kommet i besiddelse af en lydoptagelse fra 31. marts 2016, tre måneder efter fængslet fik den nye opgave, på ordre fra regeringen. Her kan man høre fængslets leder citeret for at sige, at man ikke er klædt på til opgaven:

"Det er jo sørgeligt for de mennesker, der har været i vores varetægt", og videre fremgår det:

“Det er lidt som at bede blikkenslageren om at bage brød i stedet for og så håbe, det bliver godt."

Han henviser til det faktum, at fængselsbetjente, der normalt arbejder med kriminelle, pludselig sættes til at skulle håndtere frihedsberøvede udlændinge.

Bæltefikseret ni døgn i træk

Udtalelsen falder i tråd med de udtalelser Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet, i december 2015 fremsatte i Albertslund Posten:

”Det er ikke den opgave, som vi er sat i verden for at løse. Vores hovedopgave er at motivere mennesker til et liv uden for kriminalitet. Her er det tale om en helt anden opgave, hvor vi skal hjælpe mennesker på flugt fra krig og nød. Opgaven rejser en lang række praktiske og etiske problemer,”

Af indslaget i Radio24syv fremgår det også, at fængslet fik en påtale af Folketingets ombudsmand, da flere af udlændingene sad 23 timer i deres celle, og særligt alvorligt nævnes den 23-årige somalier Shaarmarke.

Han reagerede voldsomt på at være frihedsberøvet. Han forstod ikke, hvorfor han var i fængsel. Han lå bæltefikseret i ni døgn i træk og døde efterfølgende af en blodprop, som flere læger ifølge Radio24syv vurderer kan skyldes den lange bæltefiksering i Vridsløselille Fængsel.

Fordele ved Vridsløselille

Radio24syv har forelagt optagelsen for områdechef i Kriminalforsorgen, Rasmus Andersen.

På spørgsmålet om, hvad han mener om, at den øverst ansvarlige i Vridsløselille Fængsel tre måneder efter åbningen sagde, at man ikke var klædt på til opgaven, svarer han:

“Jeg synes det er vigtigt at huske, hvilken kontekst det foregår i. I efteråret 2015 havde vi en forventning om, at der ville komme tusinder måske titusinder af flygtninge ind over Danmarks grænser. Vi valgte at håndtere den her enorme gruppe efter de regler, vi har. Det, synes jeg, taler til vore fordel for det demokrati, vi har,” siger Rasmus Andersen, som forklarer, at Kriminalforsorgen blev bedt om at opstille et nødberedskab, som skulle kunne håndtere 1.000 afviste asylansøgere.

“Så kiggede vi rundt og sagde: hvor kan vi gøre det henne? Der var vi så så heldige, at vi var i gang med at tømme Vridsløse for fanger. Der er to fordele ved Vridsløse. Den ene er, at vi kan tilbageholde de her mennesker, så de ikke stikker af og bliver illegale flygtninge i Europa. Den anden er, at der er bade, toiletter og faciliteter, som vi kan håndtere dem med,” siger Rasmus Andersen.

due

Publiceret 15 November 2018 15:20

SENESTE TV