Dette billede er taget på bunden af et sugehul på 17 meters dybde. Det viser en helt død og iltfri bund. Arkivfoto: Morten Beier

Dette billede er taget på bunden af et sugehul på 17 meters dybde. Det viser en helt død og iltfri bund. Arkivfoto: Morten Beier

Naturelskere jubler: Slut med sandsugning i Øresund

Det er blevet forbudt at suge sand i Øresund

Af
Jesper Berg

natur "Det er en glædens dag".

Sådan lyder det fra Brian Lyck Jørgensen, DF-medlem af Gribskov Byråd, efter, at det kom frem, at regeringen og miljøministeren i Folketinget fredag fremlagde en bekendtgørelse. Den gjorde det klart, at der nu er sat en stopper for nye tilladelser til at udvinde råstoffer i Øresund i området fra Øresundsbroen i syd til Gilleleje og Kullen i nord. Området bliver også gjort til et beskyttet havområde efter EU’s havstrategidirektiv .

I 2025 er det helt slut

"Det kommer til at få en stor betydning for livet i Øresund, at man ikke ødelægger især fladfiskenes habitat," siger Brian Lyck Jørgensen, som på vegne af kommunen er bestyrelsesmedlem af Fishing Zealand, som i lighed med mange andre i en årrække har arbejdet for at få forbudt sandsugningen.

"Der vil altså ikke længere blive givet nye tilladelser til sandsugning. De eksisterende tilladelser er svære at trække tilbage og vil altså få lov at suge det, de allerede har fået dispensation til, men fra 2025 vil der ikke længere foregå sandsugning overhovedet i Øresund," siger en glad Brian Lyck Jørgensen.

"Og tak til alle dem, der har spillet en rolle i, at vi er kommet så vidt i dag," siger han.

Læs meget mere om sandsugning i Øresund i vores arkivartikler her:

Publiceret 16 November 2018 15:06

SENESTE TV