Nønne Svalholm (tv.) og Sophia Ene Schou var begge en del af Flying Superkids i 1980'erne og i starten af 1990'erne. Nu står de frem og sender en voldsom kritik af sted mod ledelsen på Gymnastikgården i det vestlige Aarhus, hvor Flying Superkids holder til.

Nønne Svalholm (tv.) og Sophia Ene Schou var begge en del af Flying Superkids i 1980'erne og i starten af 1990'erne. Nu står de frem og sender en voldsom kritik af sted mod ledelsen på Gymnastikgården i det vestlige Aarhus, hvor Flying Superkids holder til. Privatfotos.

Eks-superbørn står frem:

Oplevede kæmpe svigt hos Flying Superkids

To tidligere gymnaster hos Flying Superkids fortæller om et psykisk hårdt miljø uden pædagogisk støtte. Frygt, ensomhed og spiseforstyrrelse blev for pigerne en del af hverdagen på Gymnastikgården

Af
Louise Nyvang Burmeister og Jonas Wrede Hansen

Svigt Når Sophia Ene Schou tænker tilbage på det, husker hun det som en ubehagelig oplevelse. Hun var 12 år den dag i 1993, hvor det foran alle andre børn blev annonceret, at hun ikke længere var god nok. Ingen spurgte ind til, hvorfor hun ikke turde lave de samme spring, som hun altid havde lavet. Ingen trøstede hende. Hun fik bare besked på at gå over på kontoret, og så var det slut.

Jeg har aldrig snakket med tidligere gymnaster om det

I dag er Sophia 37 år. Hun har siden tiden hos Flying Superkids kæmpet med lavt selvværd og spiseforstyrrelser, som, er hun sikker på, stammer fra dengang. Hun beretter om, at manglende pædagogisk omsorg, frygt og et stort psykisk pres fyldte det meste af hendes tid på Gymnastikgården og gjorde, at hun efterfølgende røg ned i et dybt sort hul. Når hun i dag ser plakaterne i lygtepælene med de små, storsmilende piger i alverdens spring, får hun det fysisk dårligt.

"Jeg har aldrig snakket med tidligere gymnaster om det. Jeg har følt mig meget alene om det og måske også gået og tænkt, at det bare er mig, der er en følsom sjæl," fortæller Sophia, som blev en del af Gymnastikgården, da hun var seks år i 1987 og var på eliteholdet fra 1989 til 1993.

Men det viser sig, at hun ikke er den eneste. For Nønne Svalholm har tiden med Flying Superkids også sat sig sine spor.

Første gang, hun fik en kommentar om sin vægt, var umiddelbart efter en tur med Flying Superkids til USA i 1988. Nønne fyldte 11 år på turen. Da hun kom hjem havde hendes træner og lederen på Gymnastikgården Uwe Godbersen sagt til hendes forældre, at hun skulle passe på, at hun ikke blev for tyk.

"Det var så mærkeligt abstrakt. Jeg havde ellers aldrig tænkt på, at min krop kunne være forkert. Stille og roligt blev jeg overbevist om, at det var mig, den var gal med. At jeg var anderledes, ulækker og en freak," siger Nønne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

25 år efter, Sophia Ene Schou stoppede hos Flying Superkids, er hun klar til offentligt at fortælle om sine oplevelser på holdet.

25 år efter, Sophia Ene Schou stoppede hos Flying Superkids, er hun klar til offentligt at fortælle om sine oplevelser på holdet. Foto: Jonas Wrede Hansen

Koreografen, der i dag har sit eget dansekompagni og tidligere har været leder af undergrundsscenen Ambassaden i Rosensgade, var en del af Flying Superkids, fra hun var 10 til 15 år.

Hun har aldrig tidligere offentligt udtalt kritik af sin tid hos Flying Superkids. Hun har i det hele taget ikke fortalt om det. Den tid har været pakket væk. Efter avisens henvendelse til hende, er hun nu som 41-årig parat til at fortælle sin historie.

Et super-barn

Nønne var i den grad et såkaldt 'superbarn'. Scorede altid højt, når der var tests. Som 10-årig blev hun udvalgt til at optræde i de kendte shows, hvor gymnasterne flyver gennem luften og drejer rundt i saltomortaler og flikflak. Med rottehaler og brede smil.

Det blev meget skamfuldt for mig, at min krop efter deres mening så forkert ud.

Men for Nønne blev smilet i stigende grad påtaget.

"Jeg trak mig mere og mere ind i mig selv. Det var en ond cirkel, hvor jeg blev mere og mere ensom, og jo sværere blev det for mig at være social. Det blev meget skamfuldt for mig, at min krop efter deres mening så forkert ud."

Gymnasterne på eliteholdet, de såkaldte Flying Superkids, trænede på det her tidspunkt to en halv time tre gange om ugen på Gymnastikgården i Hasle. Ved træningerne kommenterede Uwe Godbersen med en mikrofon i hånden, både hvis man gjorde det godt, og hvis man fejlede, husker Nønne.

Sophia husker også Uwe som en stor autoritet.

"Man ville gerne 'please' Uwe. Når han gav én ros, så blev man glad. Han havde magten," siger Sophia, som dog også oplever, at hendes krop begynder at se forkert ud.

"Jeg stod meget forrest, når vi lavede dansekoreografier, da jeg var en af de små. Men da jeg så blev højere, begyndte at få bryster og var mindre nuttet, røg jeg længere ned i rækkerne, selvom jeg var en af de bedste," fortæller Sophia.

Nønne får på et tidspunkt direkte at vide, at hun skal tabe sig:

"Inden vi skulle af sted på en tur til Japan, skulle vi testes, som vi normalt skulle inden en tur. Her scorede jeg igen højt, men fik efterfølgende at vide, at jeg skulle tabe fem kilo. Der har jeg været cirka 14 år."

Hun forholdt sig dengang ikke til, om hun rent faktisk var for tyk. Det accepterede hun bare.

"Der var ingen ernæringseksperter, ingen pædagoger, ingen måling af fedtprocent. Det var blot deres æstetik. Man troede på, hvad de sagde. De var en autoritet. De havde nøglen til det, jeg elskede at lave," siger Nønne.

Ingen omsorg

Samtidig med at Sophias krop ændrede sig, skete der også store forandringer i hjemmet. Hendes forældre var i gang med at blive skilt, og det fik konsekvenser for Sophias præstationer.

"Jeg begyndte at blive bange for at lave nogle spring, som jeg ellers plejede at være god til. På Gymnastikgården var der ingen kære mor. Hvis du blev bedt om at lave en dobbelt salto, så skulle du bare gøre det, og hvis du landede på nakken, så blev du sendt ned for at gøre det igen," siger Sophia, der føler, at der i den grad manglede omsorg fra trænere og ledere.

"Der er ikke nogen, der siger 'hallo, hvorfor er du bange for at springe, er der noget galt?' Der var ingen pædagogisk omsorg."

Over nogle måneder tabte Nønne fem kilo ved at spise meget lidt. I den her periode blev hun vejet hver mandag efter træningen. Ifølge Nønne foregik vejningen ovre i privaten på gården. I køkkenet stillede hun sig op på badevægten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Nønne Svalholm, der i dag driver dansekompagniet Svalholm, har haft store overvejelser om, hvorvidt hun skulle stå frem og fortælle om sin tid hos Flying Superkids.

Nønne Svalholm, der i dag driver dansekompagniet Svalholm, har haft store overvejelser om, hvorvidt hun skulle stå frem og fortælle om sin tid hos Flying Superkids. Foto: Peter Ravnsborg

"Det var simpelthen så ubehageligt," siger Nønne og får tårer i øjnene:

"Det var så skamfuldt at være blandt de, der skulle vejes. Jeg turde ikke spise noget i dagene op til. Jeg kan ikke huske, hvad jeg vejede, og om jeg overhovedet fik det at vide."

En anden tidligere gymnast, der ønsker at være anonym, fortæller om vejningerne:

“Det blev meldt offentligt ud, hvem der skulle tabe sig. Jeg tænkte; 'godt det ikke var mig'. Der var helt klart en håndfuld piger, der skulle passe på. Det måtte være træls og ikke sjovt for dem. Alle ved vidste det. Jeg kunne sagtens mærke, at de syntes, det var ufedt. Det var ikke særlig professionelt. Det blev meget upædagogisk formidlet og var faktisk ikke særligt fremmende for sundhedstilstanden. Jeg kan sagtens forestille mig, at nogle er gået derfra med en dårlig smag i munden."

Nønne begynder at udvikle en spiseforstyrrelse. Først forsøgte hun at kaste op. Siden handlede det om simpelthen at spise meget lidt. For eksempel lærte hun sig at være en time om at spise et æble.

"Mad blev fjende nummer et. I lang tid troede jeg, at jeg var alene om det. Når vi var på turné, var vi ofte på McDonald's. Her fulgtes jeg på et tidspunkt med en anden pige, en ældre gymnast, ud for at kaste op. Det var befriende at have fundet en, der var i samme situation. Vi talte om gode måder at kaste op på. Jeg fik dog ofte næseblod, så i stedet blev jeg bedre og bedre til at spise meget lidt og meget langsomt."

Farvel til holdet

Det hele kulminerede for den unge Sophia, da hun som 12-årig i en af de halvårlige tests skulle bevise, at hun var god nok til at være på holdet.

"Uwe stod i forsamlingen og talte, imens vi sad på gulvet og lyttede. Vi fik både at vide, hvem der havde klaret sig helt vildt godt, og hvem der havde klaret sig dårligt. Hvis man lå under grænsen, blev det annonceret foran alle andre, at man skulle over på kontoret, og så forstod man godt, hvad det betød," fortæller Sophia.

Hendes navn blev råbt op den dag ved testen i 1993. Hun var en af dem, der havde klaret sig dårligst, så hun blev smidt af holdet. Hun var dog ikke den eneste, der blev smidt af holdet den dag.

"Jeg blev meget påvirket og forarget over, at en anden pige blev smidt af på grund af hendes vægt. Jeg kunne slet ikke se, at der var et problem med hendes vægt," fortæller Sophia, som i dag også er meget påvirket af måden, hvorpå hun selv blev smidt af holdet.

"Det var bare; 'Det går ikke så godt, så du ryger af holdet'. Der var ingen pæn afsked eller tak, selvom jeg havde været en del af Gymnastikgården i seks år."

Da den Japan-tur, som Nønne skulle tabe sig fem kilo for at komme med på, blev aflyst, brød Nønne pludseligt med Flying Superkids.

"Det var simpelthen så hårdt at tabe de fem kilo. Så der besluttede jeg fra den ene dag til den anden, at jeg ikke ville gå der længere. Da jeg afleverede mine kostumer, blev de noget forbavsede, men de trak bare på skuldrene. Ingen tak. Ingen opfølgning på, hvordan jeg havde det. Det var virkelig ekstremt."

(Artiklen fortsætter under billedet)

Som 10-årig blev Nønne Svalholm for første gang en del af eliteholdet, Flying Superkids.

Som 10-årig blev Nønne Svalholm for første gang en del af eliteholdet, Flying Superkids. Privatfoto.

Det tomrum, der dermed opstod i Nønnes liv, var hun slet ikke i stand til at håndtere.

"Jeg tror, jeg fik en kæmpe depression der. Det var en kæmpe identitetskrise, fordi Flying Superkids havde fyldt hele mit barndoms- og ungdomsliv. Jeg talte ikke med nogen om det."

Tiden på Gymnastikgården var meget kontrastfyldt for det unge talent.

"Jeg smilede altid, havde styr på mine kostumer og på mine ting. Jeg gjorde bare det, der blev forventet af mig og stillede ingen spørgsmål. Det handlede kun om at komme med på turene og være et superbarn. Det var meget kontrastfyldt for mig. På den ene side elskede jeg at lave gymnastik. Det var en stor glæde. Men samtidig var det fyldt med skyld, skam og ensomhed."

Forfølger hende i dag

Oplevelserne fra dengang har sat sine tydelige spor hos Sophia:

"Jeg føler helt klart, at Gymnastikgården har pillet noget af mit selvværd. Jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvem jeg havde været i dag, hvis ikke jeg havde gået der. Men det er 100 procent sikkert, at det har gjort et eller andet ved mig," siger hun.

Fortryder du, at du har været en del af det?

"Både ja og nej. Der ligger prestige i at have været Flying Superkid. Men det har pillet meget ved min selvtillid, så på det plan, ville jeg måske gerne have været det foruden, og det er også derfor, at jeg ikke ville have min egen søn derud."

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sophia Ene Schou lærte at påtage sig et smil, da hun var en del af Flying Superkids fra 1989 til 1993.

Sophia Ene Schou lærte at påtage sig et smil, da hun var en del af Flying Superkids fra 1989 til 1993. Privatfoto.

Nønne frygter, at hun aldrig kommer sig over oplevelserne.

"Jeg var dygtig og alligevel helt forkert. Det skubbede ved min opfattelse af, hvad der var rigtigt og forkert. På sådan et vigtigt tidspunkt i ens liv, hvor man er meget usikker på alting. Det har jeg virkelig skullet bruge mange ressourcer på at komme videre fra. Og jeg tror desværre, det er noget, jeg kommer til at kæmpe med resten af livet."

Det krævede dog en del overvejelser at stå frem offentligt.

"Jeg kan jo mærke, at jeg ikke helt kan lade være med at tænke, at det var min egen skyld. At det var mig, der var noget galt med. Men er der andre derude, som også har haft det svært, så skal de vide, at det ikke er dem, der er noget galt med. De voksne bærer ansvaret. Vi var børn. Børn kan ikke selv navigere i, hvad der er rigtigt og forkert. Det er et kæmpe svigt."

Sådan gjorde vi

Lokalavisen Aarhus blev kontaktet af Sophia Ene Schou, der fortalte os om sin tid hos Flying Superkids. Det bevirkede, at vi kontaktede flere tidligere gymnaster for at undersøge, om der var flere med samme oplevelser. Uafhængigt fortalte Nønne Svalholm om lignende oplevelser, her hørte vi for første gang om vejninger. Fire kilder, der har været en del af holdet i samme periode som Nønne, bekræftede vejningen af gymnasterne. Mange eks-superkids ønskede ikke at medvirke. Flere understregede, at de har haft masser af gode oplevelser med Flying Superkids.

Publiceret 11 December 2018 10:42

SENESTE TV