Arkivfoto

Arkivfoto

Lottogevinster regner ned over denne by: "Aldrig har vi set noget lignende"

Kalundborg er vist Danmarks heldigste by

Så skete det igen. Den forgangne weekend blev endnu en borger i Kalundborg lottomillionær. Det er fjerde gang på lidt over en måned, at en Lotto-gevinst lander i Kalundborg Kommune, skriver Danske Spil, som er forundrede over vinderstimen i den vestsjællandske by.

"Jeg er helt målløs. Jeg har været en tur rundt i huset her til morgen og selv medarbejdere, der har været ansat i 20 år har aldrig set noget lignende," siger Pernille Mehl, der er er administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.

I weekenden blev førstepræmien på seks mio. kroner delt imellem to vindere, og den ene var altså fra Kalundborg Kommune, hvilket får Pernille Mehl til at komme med noget af en udmelding.

"Jeg tør godt sige det: Kalundborg er Danmarks heldigste by."

Folk i Kalundborg spiller generelt hverken mere eller mindre end andre byer i Danmark, men heldet er altså noget større end gennemsnittet.

Ugens vindertal er: 2, 12, 15, 20, 26, 30, 34

Tillægstal: 29

jn

Vindere fra Kalundborg:

07. december 2018 210 mio. kr. Kalundborg Kommune Eurojackpot

22. december 2018 25 mio. kr. Kvickly Kalundborg Lotto

05. januar 2019 5 mio. kr. Shell Kalundborg Lotto

13. januar 2019 3 mio. kr. Kalundborg Kommune Lotto

Publiceret 14 January 2019 09:56

SENESTE TV