Kronprinsen på sin vej gennem Aarhus gader i sit 50-års fødselsdagsløb sidste år. Foto: Jan Kejser

Kronprinsen på sin vej gennem Aarhus gader i sit 50-års fødselsdagsløb sidste år. Foto: Jan Kejser

Kronprinsen inviterer igen til Royal Run

Var du ikke en af de 70.500 deltagere, som løb Royal Run sammen med Kronprins Frederik i 2018, så er chancen der nu igen.

2. Pinsedag mandag den 10. juni lægges der endnu engang op til en royal løbefest af de helt store, når H.K.H. Kronprinsen inviterer til Royal Run på tværs af landet.

”Jeg ser frem til, sammen med resten af Danmark, at tilbringe en dag i motionens tegn. Det er mit håb, at mange igen får lyst til at udfordre sig selv og røre sig i nogle smukke rammer rundt omkring i landet. Sidste år var en fantastisk dag. Det vil glæde mig at se rigtig mange gengangere i år – men også nye, der har fået blod på tanden,” siger kronprins Frederik i en pressemeddelelse.

jn

FAKTA OM ROYAL RUN 2019

Royal Run arrangeres 10. juni 2019 i Aarhus, Aalborg og København

Kronprinsen åbner Royal Run med at løbe ’One Mile’ i Aarhus. Kronprinsessen bakker op om løbet ved at løbe 5 kilometer i Aalborg, og kronprinsen slutter dagen med at løbe 10 kilometer i København

I Aarhus kan man deltage på tre forskellige distancer: ’One Mile’ (1,6 kilometer, 5 kilometer samt 10 kilometer.

Den lokale arrangør er Aarhus 1900

Royal Run blev første gang arrangeret i 2018 i anledning af kronprins Frederiks 50 års fødselsdag. Her var 70.575 tilmeldt i Danmarks fem største byer.

Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet, i et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund. TV 2 er mediepartner på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.

Tilmelding og information: www.royalrun.dk

Publiceret 16 January 2019 12:43