En læser føler sig snydt af en mand, der bad om at låne penge til en togbillet. Modelfoto: Adobe Stock

En læser føler sig snydt af en mand, der bad om at låne penge til en togbillet. Modelfoto: Adobe Stock vegefox.com - stock.adobe.com

Borger advarer om svindler: Sådan blev han snydt af veltalende og velklædt mand

Erik Walter Nielsen fra Charlottenlund havde forrige mandag en besynderlig oplevelse med en fremmed mand, som nu 10 dage senere har fået ham til at indse, at han nok er blevet fuppet. Nu advarer han gennem lokalavisen Villabyerne andre borgere.

"Jeg blev i min have kontaktet af en mand, cirka 60-65 år, dansk, yderst veltalende og velsoigneret, klædt sporty i mønstret skjorte og vest over, bukser med sidelommer. Han er kortklippet og gråhåret, omkring 175 cm høj. Han nævnte sit navn (har jeg siden glemt), og at han boede på Christiansvej, som er parallelvej til, hvor jeg bor. Han undskyldte sin påtrængenhed, men han forklarede, at hans kone var kørt til Slagelse med hans pung."

"Han skulle selv senere til Slagelse og var derfor ikke i stand til at betale for togbilletten, hvorfor han spurgte om, han kunne låne 136 kr., som han lovede at aflevere i vores postkasse senere på aftenen, når de var kommet tilbage. Han havde heller ikke mobilepay."

"Ja, jeg har ikke set skyggen af ham eller penge siden. Nu er det jo ikke en herregård, men jeg vil bare advare andre, skulle de blive antastet om en lignende ’historie’. Og politianmelde ham, er beløbet vel for lille til?" spørger Erik Walter Nielsen.

Publiceret 21 March 2019 09:45

SENESTE TV