Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Niqab-klædt kvinde mødte op på folkeskole: Bortvist af skolelederen

Skoleleder fra Grønvangskolen i Vejen, Claus Holm, valgte forleden at afvise en kvinde, som troppede op på hans skole iført niqab. Det skriver jv.dk.

Kvinden havde, sammen med en anden muslimsk kvinde, en aftale med to lærere om et møde med nogle elever fra skolen, men da skolelederen så de to kvinder, nægtede han dem at mødes med eleverne, hvis ikke de fjernede maskeringen.

"De var vældig søde at snakke med, men de insisterede på at tale med eleverne uden at ville fjerne maskeringen. Jeg forklarede, at vi er en offentlig virksomhed, at vi er en åben skole og meget gerne vil debattere alle mulige emner, men vi kan ikke medvirke til at overtræde landets love. Det endte med, at kvinderne gik uden at møde eleverne," siger Claus Holm til jv.dk.

Beslutningen møder kritis fra en borger, som ønsker at være anonym. Vedkommende skriver i en mail til avisen:

"Uagtet ens holdning til tildækning mener jeg, at dialog er den eneste vej frem, og skolens reaktion er meget problematisk i et demokratisk lys". Det skal understreges, at selv om den unge kvinde i niqab

jo overtrådte "maskeringsforbuddet," var der ingen andre, der gjorde noget forkert", argumenterer borgeren. Argumentet afviser Claus Holm, som i øvrigt tidligere har afvist at lade eleverne møde den indvandrerkritiske Rasmus Paludan af sikkerhedsmæssige grunde.

jn

Publiceret 04 April 2019 08:23

SENESTE TV