Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Henrik Sass Larsen trækker stikket: "Alle har en grænse - også jeg"

Af
Jacob Nielsen

Henrik Sass Larsen kommer ikke til at være en del af en Socialdemokratisk regering. Det afslører han selv på Facebook mandag.

Sass Larsen, som fik et noget lunkent personligt resultat ved sidste uges Folketingsvalg, har valgt at trække sig tilbage med en sygemelding på grund af stress.

Han skriver:

"Alle har en grænse og også jeg. Og den grænse er desværre for længst overskredet. Jeg tror de fleste godt har kunne se, at jeg ikke har haft det så godt. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at kæmpe mig tilbage efter min depression ved årsskiftet, men det er desværre ikke lykkes for mig. Så jeg må nu sygemelde mig for at kunne blive helt rask igen. Der vil være stille fra mig i tiden fremover, og det håber jeg, at alle vil respektere."

Henrik Sass Larsen meddeler samtidig, at han ikke ønsker at stille op til Folketinget næste gang.

Publiceret 10 June 2019 12:12

SENESTE TV