Foto: Danske Spil

Tjek din Lotto-kupon:

Den store pulje på 30 mio. kr. blev vundet af to spillere

Den store pulje i Lotto på 30 mio. kr. blev vundet af to spillere, mens Millionærgarantien blev vundet i Gedved og i Odense kommune

To heldige danskere blev lørdag aften en del rigere. I Lotto var 1. præmiepuljen nemlig vokset til hele 30 millioner kroner, og de to spillere havde begge syv rigtige og får derfor 15 millioner kroner hver. Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

Begge de nyslåede millionærer har købt deres kupon via deres PLUS abonnement, og begge vindere har faktisk flere gevinster på den samme kupon. Den ene vinder er fra Holstebro kommune, imens den anden vinder er fra Ringkøbing-Skjern Kommune. De er nyslåede vindere er henholdsvis nr. 3.389 og 3.390 i Lottos millionærklub.

"Danske Spil tager selv kontakt til vinderne, og de vil blive tilbudt millionærrådgivning, som alle spillere der vinder over 1.5 millioner kroner bliver," skriver Danske Spil i pressemeddelelsen.

De to nye mangemillionærer er dog ikke de eneste med en heldig Lotto kupon. Siden 2017 har Lotto udklækket mindst to millionærer hver uge via Millionærgarantien, hvor to heldige spillere bliver udtrukket hver uge via deres kupon. Man behøver ikke at have gevinst på sin kupon for at være med i lodtrækningen, man skal bare have købt en kupon.

I denne uge har den ene Millionærgaranti-vinder har købt sin kupon i SuperBrugsen i Gedved i Midtjylland. Danske Spil har endnu ikke hørt fra den vinder, så har man købt en kupon i SuperBrugsen i Gedved, er det en god ide at få den tjekke.

Den anden Millionærgaranti blev vundet på en kupon købt på nettet af en spiller fra Odense kommune. Her kontakter Danske Spil vinderen, oplyses det i pressemeddelelsen.

jwh

Denne uges vindertal er:

3, 4, 6, 7, 8, 9, 23

Tillægstal

33

Publiceret 16 June 2019 08:05

SENESTE TV