Fotos: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Fotos: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Familien opretter kræftindsamling til minde om Dyne-Larsen: Pengene vælter ind

Af
Jacob Nielsen

Mandag mistede Danmark en af landets største købmænd nogensinde, Lars Larsen, som døde i sit hjem efter kort tids kamp mod leverkræft.

Og Larsens kamp mod den frygtede sygdom har hans familie nu valgt at fortsætte med en indsamling på Cancer.dk. De skriver således:

"Vi mistede vores elskede mand, far, svigerfar, farfar og morfar til kræften alt for tidligt. Det er vores håb og ønske at alle der ville have givet en blomst eller krans i forbindelse med bisættelsen, i stedet vil betænke Kræftens Bekæmpelse med en mindegave. Vi tror på at det kan gøre en forskel. På forhånd tak og kærlig hilsen Kris, Jacob, Mette, Helle, Jørgen, Christian, Christine, Søren og Line"

Og indsamlingen er kommet godt fra land med mange små som store donationer. Målet var sat til 20.000 kroner, men i skrivende stund er beløbet allerede oppe på 167.655 kroner. Og der er god tid til at komme med flere donationer. Indsamlingen løber nemlig august ud.

Midlerne fra indsamlingen skal gå til støtte til forskning, forebyggelse og patientstøtte indenfor kræftområdet.

Se mere om indsamlingen her

Publiceret 21 August 2019 14:38