Arkivfoto: Adobe Stock

Arkivfoto: Adobe Stock pixarno - stock.adobe.com

Professor med skarp advarsel: E-rygning svarer til at springe ud fra 4., 8. eller 18. sal

E-cigaretter er blevet markedsført som et sundt alternativ til at ryge cigaretter, men det er ifølge professor i tobaksforebyggelse på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Charlotta Pisinger, en sandhed med modifikationer. Vi ved alt for lidt om e-cigaretternes skadelige virkning på kroppen, da de kun har været på markedet i 10 år, fortæller hun til Politiken.

"Jeg plejer at sige, at vi efter 70 års forskning ved så godt som alt om almindelige cigaretters effekt på helbredet. Så hvis daglig rygning af helt almindelige cigaretter svarer til at hoppe ud fra 20. sal, så svarer daglig dampning af e-cigaretter til at springe fra enten 4., 8. eller 18. sal. Vi ved, at det er skadeligt, vi kender bare ikke omfanget af skaden endnu," siger Charlotta Pisinger til Politiken. Hun påpeger, at vi ført rigtig ved noget om de langtidseffekten om 20-40 år.

Det er ulovligt at sælge e-cigaretter og væskerne, som benyttes i cigaretterne, i cirka 40 lande, og Charlotta Pisinger mener, at Danmark burde følge efter de 40 lande, lade forsigtighedsprincippet råde og advare mod e-cigaretter, og helst forbyde dem.

jn

Publiceret 11 September 2019 09:44