Dødsulykke:

Bilist krydsede vejbanen og kørte ind i vejtræ

 
Sydøstjyllands Politi er her til morgen kommet med lidt flere oplysninger om dødsulykken, der er sket i morges/nat ved Blegind, der ligger mellem Solbjerg og Hørning.
Politiet modtog anmeldelsen fra en forbipasserende bilist klokken 04.56, men ulykken er formentlig sket noget tidligere, idet der var dug på indersiden af den forulykkede personbil, der kørte ind i et træ.
Det var en soloulykke - den afdøde sad bag rattet og var død, da ulykken blev opdaget.
Politiet kan endvidere fortælle, at bilen kom fra Solbjerg-siden (kørte mod nord), og at bilisten af uvisse årsager krydsede vejbanen og kørte ind i et vejtræ i den modsatte side af vejen.
LÆS OGSÅ: 46-årig mand fra Hørning er i kritisk tilstand efter voldsom ulykke ved Aarhus
Ulykken skete på Solbjerg Søvej tæt ved nummer 4, som er lige ved bygrænsen til Blegind, når man kommer kørende fra syd.
Det er en mand, der er død, man politiet vil ikke give yderligere informationer om afdøde, da man ikke er sikker på, at alle pårørende har fået besked.
Det oplyser politikommissær John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi.
 

Publiceret 13 October 2017 09:15

SENESTE TV