Asian Sensation overrasker med ny musikvideo

Der har været stille fra aarhusianske Asian Sensation, men nu er den tidligere X Factor-gruppe tilbage med ny single og en flot produceret musikvideo

De tog X Factor-Danmark med storm, da de første gang tordnede frem i det populære sangtalent-program på DR1 i 2009. Med stor entusiasme og ikoniske dansetrin charmerede aarhusianske Asian Sensation sig ind hos mange af tv-seerne og røg langt programmet, hvor gruppen deltog i live-showsene, men endte på en sjetteplads. 

LÆS OGSÅ: Seks år efter X Factor: Asian Sensation gør comeback i år

Her ni år efter er Asian Sensation tilbage med den nye single 'A Family', hvor gruppen netop har udgivet en flot produceret musikvideo, der er optaget forskellige steder i Aarhus. 

Gruppen lagde søndag videoen op på deres Facebook.side, og her har den fået en god modtagelse, hvor over 100 personer allerede har reageret på den.

Andet comeback

Tilbage i 2015 forsøgte Asian Sensation også med et comeback, hvor gruppen udgav nye sange. Dengang snakkede Lokalavisen Aarhus med de tre medlemmer, brødrene Danushan og Daneshan Thievendran Sivapatham og deres fætter Kautham Jeyakumar. Der var store smil fremme og optimisme omkring gruppens fremtid. 

“Singlen skal ud i år, men vi har ikke sat et tidspunkt på, for det, vi leverer, skal bare være i orden,” 

“2015 bliver bomben! Det bliver vores år," lød det dengang fra gruppen. 

Nu er Asian Sensation altså så tilbage med endnu en comeback-single.

jwh

Publiceret 23 April 2018 08:00

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV