Brian Sandberg er fængslet frem til 31. maj. Foto: Martin Warming

Brian Sandberg er fængslet frem til 31. maj. Foto: Martin Warming

Brian Sandberg bag tremmer i fire uger

Toprockeren vatetægtsfængslet sigtet for to drabsforsøg

Af
Jesper Lundh

HA-rockeren Brian Sandberg er netop blevet varetægtsfængslet i Københavns Byret frem til den 31. maj, sigtet for to drabsforsøg.

Seks af de i alt 13 anholdte rockere fra gårsdagens politiaktion er nu varetægtsfængslede. Alle er sigtede for drabsforsøg, og de skal de nu befinde sig bag tremmer indtil slutningen af maj. Det skriver Ekstra Bladet.

Klokken 14 blev Brian Sandberg så for anden gang i dag stillet for dommeren, da selve grundlovsforhøret mod ham gik i gang i Københavns Byret.

Endnu engang blev sigtelserne mod ham læst højt: Planlægning af drabsforsøg mod en mand, der blev beskudt af mindst syv skud i Skelbækgade på Vesterbro. Manden blev ramt af fire skud og fik efterfølgende amputeret sit ene underben.

Desuden bliver Brian Sandberg sigtet for planlægning af et andet drabsforsøg foran netcaféen i Rantzausgade på Nørrebro, hvor der også blev affyret flere skud mod caféens gæster, der selv åbnede ild mod Brian Sandbergs bil som retursvar.
Brian Sandberg nægtede sig skyldig i sigtelserne. Retsmøderne i byretten fortsætter aftenen igennem og ventes først at slutte omkring midnat.

null

Publiceret 05 May 2010 16:47

SENESTE TV