Jane Aamund udgiver i dag sin erindringsbog

Jane Aamund udgiver i dag sin erindringsbog "Dengang det var sjovt".

Tysker sprang i døden efter nat med Jane Aamund

Forfatteren Jane Aamund var under en rejse til Puerto Rico tæt på døden

En tysk forretningsmand hoppede i døden fra et højhus umiddelbart efter et par nattetimer i selskab med den populære forfatter Jane Aamund. Og allerede et par dage senere overværede hendes rejsefælle fra nærmeste hold, at en mand blev skudt i hovedet på gaden.
Begge de dramatiske episoder udspillede sig på en rejse til den caribiske ø Puerto Rico for mange år siden, da Jane Aamund som journalist på Berlingske Tidende var på en pressetur sammen med blandt andet den tidligere redaktør for lokalavisen Villabyerne i Gentofte, Lorentz Albeck-Larsen. En rejse der var arrangeret af de lokale turistorganisationer for at få gang i turismen.
Selvmord
Efter en lang aften i byen, hvor Jane Aamund havde danset fodballerne ømme i den varme, fugtige tropiske hede – i selskab med masser af rom, cola og den lokale befolkning. Klokken to om natten vendte Lorentz og Jane tilbage hotellet, og nede i baren faldt Jane i snak med tysk herre, der boede en etage over hende på det høje Hilton-hotel.
Det skriver Jane Aamund, der er opvokset i Gentofte, i sin erindringsbog 'Dengang det var sjovt', som udkommer i dag.
Hjertebanken
Jane Aamund var kun lige faldet i søvn, da politiet hamrede på døren, og kort efter blev svært bevæbnede puertoricanske betjente lukket ind på hotelværelset.

"De sagde, at jeg ikke skulle kigge ud ad vinduet, og fortalte mig, at en tysk herre, som boede på etagen ovenover, havde begået selvmord og var sprunget ud ad vinduet," husker Jane Aamund, der ikke kunne tro, at det var den samme tysker, som hun kort forinden havde efterladt i glimrende humør.

"De gik og efterlod mig i en blanding af chok og klaustrofobisk anfald, mit hjerte hamrede, og jeg kunne ikke få vejret," fortæller forfatteren.

Skudt i hovedet
Blot et par dage senere skulle det dog blive endnu mere voldsomt. En desperat Lorentz ringede efter Jane Aamunds hjælp fra sit hotel, hvor forfatteren kort efter fandt Villabyernes redaktør i en stol med en stor whisky i hånden.

Kort forinden havde han set et velhavende ægtepar stå ved et busstoppested, da en puertoricaner med tørklæde om hovedet kørte forbi.

"Han kørte tæt på dem, trak i damens halskæde, hun faldt forover, og så trak hendes mand sin pistol og skød hovedet af ham," hviskede Lorents Albek-Larsen.

"Hovedet splattede ud. Han var død på stedet!"

Jane Aamunds erindringsbog "Dengang det var sjovt" udkommer i dag på People's Press.

null

Publiceret 27 May 2010 13:38