Indvandrere og rockere har blandt andet tørnet sammen i et kølleopgør ved Helsingør Station tidligt mandag morgen. Foto: Colourbox.

Indvandrere og rockere har blandt andet tørnet sammen i et kølleopgør ved Helsingør Station tidligt mandag morgen. Foto: Colourbox.

Lussing startede nordsjællandsk bandekrig

Indvandrere og rockere i heftige opgør på grund af overfald på værtshus

Af
Jesper Lundh

Bandekrigen mellem indvandrere og rockere i Nordsjælland startede, da en kvinde fik en lussing af en ung indvandrer på et værtshus i Helsingør. Siden har der været flere voldsomme opgør mellem de to grupper i Helsingør, Nivå og Kokkedal - og konflikten fortsætter med uformindsket styrke.
Det var nemlig ikke en hvilken som helst kvinde, der fik én på siden af hovedet -  hun er nemlig i nær familie med Bandidos-vicepræsident Michael "Kokken" Rosenvold, erfarer Frederiksborg Amts Avis.
Det var altså hverken magten over hashmarkedet eller den kriminelle underverden, der spolerede freden mellem de to grupper - men derimod ære.
"Vi efterforsker sagen ud for en opfattelse af, at der er tale om en helt lokal konflikt, som handler om æresbegreber," siger vicepolitiinspektør Niels Jørgen Møller til Frederiksborg Amts Avis. Han medgiver dog, at politiet er af den opfattelse at konflikten startede i forbindelse med en skænderi på et værtshus i Helsingør.

Imidlertid er det en alvorlig sag, hvis det er Michaels Rosenvolds nærmeste familie, som er blevet krænket. For Rosenvold står næsthøjest i hierarkiet i Bandidos lige under præsidenten Jim Tinndahn, som bor udenfor Helsingborg.

Rocker-bossen position understreges af, at klubhuset i Kvistgård også er gruppens europæiske hovedkvarter. Rent privat har vicepræsidenten også gjort det godt, da han de sidste mange år har boet i en villa på Strandvejen syd for Helsingør.
Klik her og besøg Lokalavisen.dk på Facebook

null

Publiceret 09 November 2010 11:16

SENESTE TV