Dreng truet på livet med knust flaske

En 14-årig dreng blev skubbet, væltet og truet på livet ved et busstoppested i Smørum

Af
Kenneth Tanzer

Kenneth Tanzer

Mandag aften klokken 20.48 oplevede en 14-årig dreng nogle rædselsfulde minutter, da han ventede på bussen i krydset ved Søagervej og Råbrovej i Smørum.

Tre personer af en gruppe på seks drenge skubbede og væltede den 14-årige omkuld flere gange. Kort efter blev drengen truet på livet med en knust glasflaske, som blev holdt op mod hans hals.

Det lykkes drengen at slippe væk, hvorefter han ringede til sine forældre, som på bopælen valgte at kontakte politiet.

Voldsomme drengestreger

"Vi tager en snak med drengen, men vi ved ikke, hvad der ligger bag overfaldet. Alt tyder på, at der er tale om drengestreger, der er gået over gevind," siger Henrik Laugesen fra Nordsjællands Politi i Frederikssund.

null

Publiceret 19 April 2011 12:22

SENESTE TV