Ung blotter forfulgte 14-årig pige

En kun 14-årig pige blev fredag eftermiddag forfulgt af en yngre mandlig blotter

En yngre mandlig blotter forfulgte fredag eftermiddag en kun 14-årig pige på Søhøj i Karslunde, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi lørdag til Lokalavisen.dk

Blotter forfulgte pigen på afstand

Den cirka 25-årige mand blottede sig overfor den 14-årige pige, efter han på afstand havde forfulgt pigen i et stykke tid, oplyser kommunikations-medarbejder Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Da den 14-årige pige vendte sig om på Søhøj i Karslunde, så hun, at manden stod og onanerede, hvorefter pigen skyndte sig væk fra stedet.

Midt- og Vestsjællands Politi fik anmeldelsen om episoden klokken 14.45 fredag eftermiddag.

Så du blotteren vise sig frem?

Blotteren blev af den 14-årige pige beskrevet som værende: Mand, cirka 25-26 år gammel, slank af bygning, med brune øjne, kort mørkt hår og brun i huden.

Blotteren talte dansk, men kunne muligvis godt være af spansk oprindelse, og han var fredag eftermiddag iført en mørkeblå t-shirt og sandfarvede bukser.

Oplysninger i sagen kan gives til Lokalpolitiet i Karlslunde på telefon: 114 eller ved personlig henvendelse til nærmeste politi, oplyser Carsten Andersen.

Publiceret 04 June 2011 23:52

SENESTE TV