Tequila-shots og personlig udvikling

For Sverre Hansen var det vigtigste kriterie at der skulle være fest. Men turen bød på meget mere end tequila-shots og sandstrande

Af
Søren Bjerg Nielsen

"Jeg valgte egentlig Mexico for øl, tequila, sandstrande og spas og ballade," fortæller Sverre Nielsen, der med AdventureDK og fire andre deltagere tog turen til Mexico for knapt to et halvt år siden.

Fik serveret lokal-kolorit

Og mens "Spring Break"-stemningen i Cancun opfyldte Sverres forventninger om ferien, sørgede den lokale guide for, at han kom han hjem med meget mere i bagagen. Han tog gruppen med ud over "Turen går til Mexico", og med ind i lokalsamfundet, hvor de unikke oplevelser og impulsive eventyr stod i kø.

"Vi besøgte steder, som andre turister aldrig har besøgt, og blev inviteret indenfor i fattige Maya-folks hjem. Vores guide Alberto var vildt dygtig til at finde unikke mennesker, og det var virkelig fedt at komme ind under huden, og virkelig opleve det rigtige Mexico. Turiststederne var også flotte, men set i bakspejlet vil jeg nok nærmere huske de små, specielle oplevelser hvor vi blev taget uden for Alfarvej," fortæller Sverre.

Turist, nej tak

På sin rejse med AdventureDK oplevede Sverre alt fra lokale fiskerværtshuse til storslåede ruiner. Men det var de mere personlige elementer på rejsen, som Sverre tænker tilbage på med størst glæde.

"Jeg fandt ud af, at jeg også satte pris på nogle andre ting. Jeg fik en bedre forståelse for kulturen, og følte mig også mere som en rejsende end som turist. En turist er en halvtyk mand med et kamera, mens en rejsende forsøger at forstå det han ser. Jeg fik de vilde fester hvor vi drak os stive om aftenen og dykkede hele dagen, men jeg endte med at få så meget andet med hjem," fortæller Sverre.

Afbræk fra studiet

De to måneder med eventyr var så stor en oplevelse for Sverre, at han siden har været af sted igen. Her gik turen til Honduras, hvor Sverre sidste sommer tog til med et hold på 21.

"Det var selvfølgelig en lidt anden oplevelse med så stort et hold," forklarer Sverre, "for det bliver ikke så intimt som med de mindre hold. Men det var en helt anderledes oplevelse end Mexico-turen, og de 5 uger vi var af sted var et fantastisk afbræk fra studiet. Det er ikke en skoleudflugt, så selvom der er masser af spændende kultur, er der ligeså meget fest i gaden."

null

Publiceret 30 July 2011 07:00

SENESTE TV