I Aarhus-området dannes der mere nyt grundvand, end vi bruger, så fremtidens drikkevand er sikret. Hvis vi da ikke fylder det med gift.

I Aarhus-området dannes der mere nyt grundvand, end vi bruger, så fremtidens drikkevand er sikret. Hvis vi da ikke fylder det med gift.

Glem landbruget:

Husejerne er drikkevandets største trussel

Almindelige grundejere har foreløbig været med til at fylde 23 vandboringer med gift

Af
Peter Eilertsen

Landbruget er i fokus, når der tales sprøjtefri zoner og beskyttelse af drikkevand, men i Aarhus Kommune er det parcelhusejerne, der tager prisen som de værste skurke.
Det fastslår geolog og funktionsleder i Aarhus Vand Jørn-Ole Andreasen.
"Nås grænseværdien for giftstoffer, lukkes boringen. De seneste 10 år har vi lukket 12 på grund af rester af det nu forbudte ukrudtsmiddel Prefix og 11 boringer, hvor giftrester har været medvirkende årsag, og det er ikke kun boringer i landområder. De fleste er lukket i bynære områder," siger Jørn-Ole Andreasen.

89 boringer

Aarhus Vand har aktuelt har 89 indvindingsboringer i brug, og Jørn-Ole Andreasen er optimist, når det gælder mulighederne for at sikre rent drikkevand også på lang sigt.
"Der er ingen garantier, men jeg tror, vi kan redde situationen. Vi er godt i gang med skovrejsning og aftaler med landmænd om dyrkningsfri drift. Vi er ikke i mål, men vi er godt på vej."

I 11-time?

"Om det var i 11 time? Svært at sige, men noget skulle der ske. Jeg tror, vi har reddet meget, men der er stadig steder, hvor "gammel gift" fortsat kan nå grundvandet, og det kan bekymre, at undersøgelser viser, at byboeres brug af pesticider er stigende."
"Vi laver kampagner for at få folk til at lade være og forklarer, at den gift, de spreder på deres fliser, i sidste ende ender i grundvand og vandløb i de områder, hvor vi henter drikkevand, men resultaterne af kampagnerne er sølle," siger Jørn Ole-Andreasen.

null

Publiceret 13 December 2012 16:00