Jo, de kan godt være skrappe, men det er altid på en god måde, lyder det blandt andet fra børnene i 2.z.

Jo, de kan godt være skrappe, men det er altid på en god måde, lyder det blandt andet fra børnene i 2.z.

"Sofie og Iben er de bedste lærere i hele universet"

Hvorfor er teamlærerne i 2.z. Danmarks bedste lærere? Eleverne har ordet

At Sofie Dich Hermann og Iben Sass Büchert er Danmarks bedste lærere, virker ikke som en stor overraskelse, hvis man spørger eleverne i 2.z.
Her synes stemningen nærmest at være, at Politikens Undervisningspris er alt for beskeden en størrelse:
"De er de bedste lærere i hele verden - ja, hele universet!", lyder det fra en af eleverne.
APs udsendte har fået lov at at kigge ind i klassen og snakke med børnene om de to lærere, der er på alles læber i dag.
For at få en pejling på hvad det er der gør at de i aften i Politikens Hus får overrakt den fornemme pris på 75.000 kroner.

"God stemning"

En skov af hænder flyver straks i vejret, da journalisten spørger hvordan de oplever de to teamlærere:
"De skaber en god stemning", siger en.
"De er altid gode til at lytte, hvis man har et eller andet man vil spørge dem om", lyder det fra en anden.
"Vi har allesammen lært at spille på et instrument. Også mig", er et tredje bud.
"De har sådan en rolig facon. Det kan jeg roligt godt lide", bemærker en elev.

God til at lytte, og til at skabe en god stemning. Det er nogle af skudsmålene fra eleverne til de to lærere, her Iben Sass Büchert.

God til at lytte, og til at skabe en god stemning. Det er nogle af skudsmålene fra eleverne til de to lærere, her Iben Sass Büchert.

Skrappe på en god måde

Jo, roserne nærmest vælter ned over lærerne. Imens lytter Sofie og Iben stille, med små smil på læben. Labber nok det hele i sig, men det er tydeligt at det ikke stiger dem til hovedet.
Derimod synes de, at journalisten skal have bedre muligheder for også at høre noget kritisk. Så de beslutter resolut at forlade klasseværelset, så eleverne kan tale mere "frit fra leveren".
Nuvel, alene med børnene prøver journalisten så igen:
"Er der slet ikke noget irriterende ved dem?"
Der bliver helt stille i lokalet. Der er ingen hænder i vejret.
"Er de aldrig skrappe?", prøver journalisten igen.
En hånd ryger op:
"Det kan godt være, de bliver skrappe engang imellem. Men det er altid på en god måde."
Lang tænkepause i klassen igen. Så kommer det fra en:
"De giver aldrig flødeboller og is!"
Så må lærerne gerne komme ind igen. Hvis det er eneste kritikpunkt, må det være til at leve med.
due

null

Publiceret 07 May 2013 11:30