Holywood-skuespiller Kevin Spacey overraskede Christina Sander Tjerrild, da hendes ven var ved at tage et feriefoto i Boston. Foto: Christinas facebook

Holywood-skuespiller Kevin Spacey overraskede Christina Sander Tjerrild, da hendes ven var ved at tage et feriefoto i Boston. Foto: Christinas facebook

Verdensstjerne tog fusen på danske Christina

Verdensberømte Kevin Spacey gav ung østjyde en kæmpeoplevelse

Der kom en hilsen til Lone Tjerrild i Hinnerup forleden. Vedhæftet var et foto af datteren Christina stående foran George Washington-monumentet i Boston. Bag datteren stod en mand og lavede grimasse.
Men det var ikke en helt almindelig mand, for det var Hollywood-skuespilleren Kevin Spacey, som lavede en såkaldt 'photobomb' på vej gennem parken, hvor han joggede.
"Ja, Christina skrev til mig: Se lige, hvem jeg mødte," fortæller mor Lone Tjerrild, der overfor Lokalavisen Hinnerup indrømmer, at hun lige måtte slå manden op.
"Jeg kunne ikke lige kende ham," griner hun i røret.

Praktik i Canada

Billedet, som blot var tænkt som et sjovt foto på Christina Sander Tjerrilds facebook, er på rekordtid nået ud til hele USA. Store amerikanske og engelske medier har opsnappet det og gjort Hinnerup-pigen berømt ud over det sædvanlige.
"Det er lidt underligt, at der går så stærkt, " siger Lone Tjerrild, som fortæller, at Christina i øjeblikket er ved at afslutte sin uddannelse som journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.
"Hun har haft et halvt års praktik i Ottawa i Canada. Nu slapper hun af ved at rejse ned langs den amerikanske østkyst i et par måneder," siger Lone Tjerrild.
Christina Sander Tjerrild bor i København i dag og har i uddannelsen været knyttet til TV2s Go' Morgen Danmark.  

Photobomb

En photobomb er en hændelse, hvor en uventet handling pludselig sker og flytter fokus, når en person skal fotograferes

På Google kan du finde adskillige sjove eksempler. Søg "photobomb"

Publiceret 07 May 2013 11:44