Hvert forår flytte Fårelauget i Jyllinge adskillige får til Lilleø. (Foto: Hans Erik Lund)

Hvert forår flytte Fårelauget i Jyllinge adskillige får til Lilleø. (Foto: Hans Erik Lund)

Får på gyngende grund

Mandag var store flyttedag for Fårelauget i Jyllinge

I kulde og blæst blev de fleste af de får, Fårelauget i Jyllinge frivilligt passer, traditionen tro sendt afsted på bådtur til Lilleø mandag .
Fårene der normalt går på området ved Korskilde, bliver hvert forår fragtet til deres sommerresidens på Lilleø, hvor de afgræsser øen til gavn for resten af øens dyre og planteliv. I år havde Fårelauget, der er en del af Jagtforeningen Jyllinge Holme, fået selskab af borgmester Joy Mogensen, som på baggrund af en gammel invitation havde valgt at troppe op til store fåre-flyttedag.
Alt imens fuglene fløj over de besøgendes hoveder fortalte formanden for Fårelauget, Hans Aare, om Jagtforeningens meget aktive naturpleje og om det store engagement i Fjordens ve og vel, men også om bekymringen for de forstyrrelser som kajaksejlende desværre giver fuglene mens de ruger.

Publiceret 15 May 2013 16:29