Opdateret:

Efterlysning: Har du set Majken

Østjyllands Politi efterlyse 39-årige Majken Jensen fra Åbyhøj

Af
Grethe Madsen

Camilla Olesen

Grethe Bo Madsen

Østjyllands Politi efterlyser39-årige Majken Jensen fra Åbyhøj, der sidst er set natten til torsdags 9. maj cirka klokken kl. 03.00, hvor hun på cykel var på vej hjem til sin bopæl.
"Klokken 03.15 samme nat får vi en melding om, at der er ild i kvindens lejlighed. Vores første bekymring var, om der var personer til stede i lejligheden, men det var ikke tilfældet," siger politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi til tv2.dk.
På det tidspunkt var den 39-årige kvinde ikke meldt forsvundet.
"Vi er ved at undersøge, hvordan branden er opstået. Det har jeg ikke yderligere kommentarer til," siger Mogens Brøndum.
Majken Jensen er ugift og har ingen børn, men hendes familie er ifølge opslag på Facebook meget bekymrede og opfordrer alle til at holde øje med deres forsvundne barn og søster.
Majken Jensen er 165 centimeter høj, kraftigt bygget og har kort, mørkeblondt hår. Hun bærer briller med mørkt stel.
Østjyllands Politi har nu mistanke om, at Majken holder sig skjult et eller andet sted i Aarhus-området, skriver Ekstra Bladet på avisens hjemmeside, dog vil politiet ikke oplyse, hvad det er, der får dem til at tro, at hun holder sig skjult.
Hvis du har set Majken, så kontakt politiet på 114.

null

Publiceret 15 May 2013 11:16