Vi tør ikke stille garantier for, at vi ikke kommer til at beskæftige os med våbenskjoldet igen... men indtil videre ender sporet ved denne metroudgravning på Frederiksberg Allé. Foto: Maya Schuster

Vi tør ikke stille garantier for, at vi ikke kommer til at beskæftige os med våbenskjoldet igen... men indtil videre ender sporet ved denne metroudgravning på Frederiksberg Allé. Foto: Maya Schuster

Er Görings våbenskjold blevet ædt af metroen?

Muligvis - i hvert fald kan vi nu fortælle en ny, gammel historie om den forsvundne hædersbevisning

Af
Tim Panduro

Egentlig havde vi stedt beretningen om rigsminister, topnazist og superskurk Hermann Görings våbenskjold fra Frederiksborgmuseet endegyldigt til hvile.
Vores bedste bud på, hvor skjoldet blev af, stammede fra Ole Peters, der som graversøn i Lynge havde adgang til kirkens loft. Her fandt han et par gamle, gennemtærede skjold, der ganske vist ikke havde motiv, men passede i størrelse og form med skjoldene fra Frederiksborg Slotskirkes ridderkapel. Og da Ole Peters bror var rodet ind i modstandskampen, virkede historien ikke helt urealistisk.

Nu er der så fremkommet nye - gamle - oplysninger, der fortæller en anden historie om skjoldet, som Hermann Göring fik udført, efter at han i slutningen af 1930'erne modtog Storkorset af Dannebrog.
Mogens Hansen er, som vi berettede i forrige avis, i gang med at skrive en bog om Hillerøds historie under besættelsen. Han har derfor pløjet aviser fra perioden igennem. Og det gav blandt andet bid i sagen om Görings våbenskjold.

Gymnasieelever på rov

9. juni 1945 bragte Nordsjællands Social-demokrat en citathistorie fra Berlingske Tidende.

'Gymnasie-elever fjernede Görings Storkorsskjold', hedder overskriften på artiklen, som vi her bringer et uddrag fra:
Hvis der havde været politiundersøgelse i sagen om Görings storkorsskjold, der forsvandt fra sin plads i Frederiksborg Slotskirke, ville denne undersøgelse i går være bragt et betydeligt skridt videre. ?Tyvene? har nemlig elskværdigt overfor interesserede fortalt, hvorledes forsvindingsnummeret blev sat i scene, og de var også i stand til at oplyse, hvor skjoldet var blevet af.

Vi var nogle stykker i en gymnasieklasse," forklarede anføreren, ifølge Berlingske Tidende, "for det lille komplot, som i efteråret var ude på Frederiksborg for at se slottet og kirken. Her fik vi øje på skjoldet og blev enige om, at det ikke pyntede. En dag i oktoberferien besluttede tre af os at fjerne det og tog med toget til Hillerød for at sætte planen i værk. Det gik uhyre nemt."

En af os skulle absolut have fotograferet nogle inventargenstande i kirkens underste stokværk, og kirkebetjenten hjalp ham beredvilligt dermed. Han opdagede ikke, at vi andre listede ovenpå, hvor vi på galleriet fik stablet et par stole ovenpå hinanden ud for skjoldets plads. Ved hjælp af en stang, som vi også havde fået fat på, løftede vi det ganske stille ned og bukkede det sammen, så en af os kunne have det under jakken, og da vor kammerat dernede havde fået fotograferet færdig, tog vi hjem.
Det sammenbøjede storskjold begravede vi i bunden af en bunker ud for ejendommen nr. 41 i Frederiksberg Allé. Bunkeren var dengang under opførelse, men blev siden færdig og kastet til, så det vil vare noget, før skjoldet kommer for dagens lys.?

Vor hemmelighed tog vi med os til Sverige, hvortil vi senere måtte forlægge residensen. Nu, da vi kom hjem, så vi, at skjoldet var savnet, og så tænkte vi, at vi lige så godt kunne fortælle historien!.

Detaljerigdommen gør beretningen ganske troværdig - om end det naturligvis ville være rart med et navn på studenterne.

Metrobyggeplads

Frederiksberg Allé 41 er i dag - og adskillige år fremover - byggeplads. Grunden ligger på hjørnet af Platanvej, og her skal der være en metrostation.
Københavns Bymuseum har stået for arkæologiske udgravninger på de forskellige kommende metrostationer. Men lige netop Platanvej-grunden kiksede det med.

"Desværre var bunkeren ryddet fra grunden da museet gik i gang med de arkæologiske undersøgelser,? fortæller arkæolog Hoda El-Sharnouby fra Københavns Bymuseum.

"En af naboerne til grunden kunne fortælle, at bunkeren allerede var blevet ryddet før Metroen gik i gang. Årsagen var, at der gentagne gange havde været store problemer med rotter, som åbenbart avlede i selve bunkeren."
Bunkeren er privat, og tilladelsen til opførelsen blev allerede givet i 1940. Hvornår byggeriet gik i gang er ikke oplyst.

Den er opført af ejeren af den villa, der har måttet lade livet for metrobyggeriet. Det var filmproducenten John Olsen (1888-1959), der ville bruge beskyttelsesrummet til at opbevare film. Olsen var stifter af SAGA-biografen på Vesterbrogade og SAGA-studierne i Charlottenlund. Han står bag en del folkekomedier med Dirch Passer fra 1950erne.

Publiceret 26 May 2013 09:00

SENESTE TV