Denne kanon er fundet udenfor en børnehave i Esbjerg. Ved du, hvem ejeren kan være?

Denne kanon er fundet udenfor en børnehave i Esbjerg. Ved du, hvem ejeren kan være?

Hvem har efterladt kanon ved børnehave?

Politiet efterlyser ejeren af en kanon, der er stillet ved en børnehave.

Af
Rune Weitling

Syd- og Sønderjyllands Politi har fået indleveret et stykke hittegods af den mere usædvanlige slags, nemlig en lille kanon med kong Chr. den femtes navnetræk indstøbt og stående på en lille trælavet.
Den lille kanon er fundet på gaden ved en børnehave på Drosselvej i Esbjerg – og den har absolut intet med børnehaven at gøre.
Om kanonen har en privat ejer, der er kommet til at sætte den fra sig, eller om den er stjålet et sted fra, vides ikke.
Men politiet vil gerne have genforenet kanonen med sin ejer. Derfor beder man alle, der mener at vide, hvor kanonen kommer fra, om at ringe til Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 1-1-4.

Chr. den femtes navnetræk er støbt ind i den lille kanon, som er fundet på gaden i Esbjerg

Chr. den femtes navnetræk er støbt ind i den lille kanon, som er fundet på gaden i Esbjerg

Publiceret 06 June 2013 14:16