Nordsjællandske virksomheder opfordres til at komme ind i kampen om opgaver på det gigantiske kanalprojekt i det mellemamerikanske land Nicaragua

Nordsjællandske virksomheder opfordres til at komme ind i kampen om opgaver på det gigantiske kanalprojekt i det mellemamerikanske land Nicaragua

Nordsjælland hjælper Nicaragua med gigantisk kanalprojekt

Nicaragua ønsker dansk ekspertise i projekt til 250 milliarder kroner

Af
Kim Ravn-Mortensen

Nordsjællandske firmaer kan få del i arbejdet med verdens største infrastrukturprojekt til svimlende 240 milliarder kroner.
Det fattige mellemamerikanske land, Nicaragua, vil bygge en kanal fra Atlanterhavet til Stillehavet, der kan tage verdens største skibe som Maersks Triple E type.
Projektet sættes i gang om otte måneder, og kanalen skal kunne besejles i december 2019.
Se præsentation af hele kanalprojektet her
Der vil blive bygget fra begge sider på en gang.
Morten Nygart fra Ålsgårde er hyret af den nicaraguanske stat til at sørge for, at danske og europæiske virksomheder kommer med i projektet.
Læs interview med Morten Nygart her
Der har længe været efterspurgt en bredere kanal end Panama-kanalen, der kan forbinde de to have.
Siden 1960'erne har kanalen været for lille til både supertankere og containerskibe, og selvom man lige nu gør Panama-kanalen bredere, vil den aldrig kunne servicere nutidens enorme skibe.
Udover selve kanalen skal der bygges to frihandelshavne, veje, infrastruktur, og der venter et væld af opgaver, som danske virksomheder kan varetage.

Stort fald i råvarepriser

Den kommende kanal ventes at få en massiv indflydelse på verdenshandlen, og konsulentfirmaet McKinsey har beregnet, at en kanal med denne kapacitet kan reducere verdens råvarepriser med op til 20 – 30 procent.
Maersk Line forventer, at 60 – 70 procent af verdens søtransport vil være baseret på Triple E skibe indenfor 17 år.
Disse skibe kan laste 18.000 containere indeholdende 111 millioner par gummisko.
Den nicaraguanske regering underskrev sidste år en koncessionsaftale med den kinesiske virksomhed, HK Nicaragua Canal Development Investment Co. Ltd., om at bygge kanalen.
Men da man er meget interesseret i at få virksomheder med speciale i vand og miljø, havne mv. tilknyttet projektet, har Nicaraguas transportminister, Dr. Paul Oquist, der også er formand for den nicaraguanske kanal-kommission været i Danmark for at præsentere det gigantiske projekt for interesserede virksomheder og potentielle partnere.
”Det er oplagt, at danske virksomheder kommer med – vores to lande har en lang historie sammen, og nu har vi endelig chancen for, at betale tilbage for al støtten, vi gennem tiden har fået fra Danmark, siger Paul Oquist til Lokalavisen.dk.
Han tilføjede, at man er yderst opmærksom på, at kanalbyggeriet skal ske på bæredygtig vis, så miljøet tager mindst mulig skade.
”Det er I jo gode til i Danmark. I laver cementfabrikker over hele verden, og Danmark er en stor søfartsnation. Der er åbent for alle så kom i gang og få kørt Jer i position,” siger transportministeren med adresse til det danske erhvervsliv.

Publiceret 05 May 2014 12:30

SENESTE TV