Jette Skive fotograferet ved tidligere lejlighed

Jette Skive fotograferet ved tidligere lejlighed

“Før kræften var rundstykker det bedste i verden. Nu er det for tørt”

Rådmand fortæller om sin kræftsygdom og muligheden for hjælp med skavanker efter kemo

Af
Ina Bjerregaard

Jette Skive (DF) er rådmand for Sundhed & Omsorg i Aarhus Kommune. Derudover er hun tidligere kræftpatient, eller som hun selv beskriver det:
“Én gang kræftpatient, altid kræftpatient”.
Jette Skive fik i 2009 konstateret halskræft, men efter at have været under behandling i ni måneder, blev hun erklæret rask. For nylig afsluttede hun et forløb i tryk-kammer, der gerne skulle mindske skaderne efter hendes strålebehandling. Det har været hårdt, men også nødvendigt.
“Det er så stressende, men man tør ikke sige nej til sådan et tilbud, og jeg gjorde det for at få blodcirkulation op til min kæbe, fordi den smuldrer, og så taber jeg mine tænder. Noget af min kæbe splintrer nemlig, så det sidder og stikker i huden, derfor foreslog man, jeg prøvede det her. Jeg ved ikke endnu, om det virker, og de siger, der går tre måneder mindst, før man kan se et resultat,” fortæller Jette Skive.

Ændret syn

Opholdet i tryktanken varede tre timer hver dag gennem fem uger.
“Det er simpelthen det mest belastende, jeg har været ude for. Du mister din hørelse, og dit syn forandres, og selv om det er noget, der kommer tilbage som normalt, så er det voldsomt ubehageligt.”
Derfor er hun også glad for, at kommunen nu kan tilbyde flere et rehabiliteringsforløb efter kræftsygdom.
“Eller lad os kalde det efterværn, der er ingen kræftpatienter, der gider høre mere om rehabilitering efter de er erklæret raske. Men du får altså nogle bivirkninger efter kemo- og strålebehandling, som påvirker din hverdag og kan gøre den rigtig sur. Men hvis nogen kan hjælpe dig med gode tips, så er det en stor fordel, som jeg ville ønske, jeg selv havde fået,” siger Jette Skive, mens hun drikker af en danskvand.
“Mister du en arm eller et ben til kræften, så kan folk se det og siger ikke: Ej, prøv nu at gå op ad den trappe der, det kan du godt. Mit handicap kan ikke ses, men det er der, hver eneste gang jeg putter noget i min mund - til hvert eneste måltid,” siger Jette Skive og fortsætter:
“Jeg ved efterhånden, hvad jeg kan spise og ikke kan spise, men jeg skal hver gang, jeg sidder sammen med mennesker, der ikke kender mig, fortælle og forklare hvorfor, jeg ikke kan spise dette og hint. Og hold da op, hvor jeg ikke gider snakke mere om det. Det eneste sted jeg kan spise i fred, og hvor der bliver taget de hensyn, der skal tages til mig, er hos mine børn og hjemme hos mig selv,” siger Jette Skive, der før i tiden var glad for morgenmad.
“Det bedste jeg vidste før i tiden, det var rundstykker om morgenen. I dag har de ikke længere den fulde smag, og det tager mig en halv time at spise et, fordi det er for tørt. Sådan noget ville jeg gerne have haft at vide. Det, jeg fik at vide, var, at jeg ville have mange af mine spytkirtler, men mangle smagsløg og dem, der var, ville forvrænge. Ikke noget om, at ting ville sætte sig som en klump i halsen, så jeg dårligt kunne få vejret. Eller at jeg skulle have meget sovs og dip til min mad bare for at få væske nok til at kunne få det ned. Da jeg ikke har en skjoldbruskkirtel, den er brændt af, så har jeg ikke noget normalt stofskifte, derfor ser jeg også ud, som jeg gør. Så derfor er det fantastisk, at vi nu kan gå ud og tilbyde det her efterværn; sådan lærer du at leve med bivirkninger efter kræft, samt hvordan, du tager dine forholdsregler. For det er nødvendigt. Bivirkningerne er der jo, selv om du overlevede. For mig ville det have betydet, at jeg ikke pludselig fik et chok over, at mine tænder pludselig sad så løse. At jeg ville få vand i øjnene, bare folk nærmede sig dåsen med chili. At jeg ikke længere ville kunne smage sovs til. At jeg skulle meget til tandlæge. På et tidspunkt var jeg til tandlægen en gang om ugen og at mit morgen- og aftenritual ville ende med at vare en time længere dagligt. Samt at der var ting, jeg slet ikke kunne spise, såsom stærk mad og slik. Men flødeskumskager kan jeg desværre godt spise,” siger Jette Skive, og slutter af med et højt grin, mens hun tilføjer:
“Jeg synes, det er rigtig godt, vi nu kan hjælpe flere, så de er på forkant med de skavanker, der kommer i deres liv, for der er ingen, der går gennem en kemo-behandling, uden at de mærker det resten af deres liv.”
Læs mere om mulighederne for øget efterværn på side 2

“Skal jeg tale mere end et par minutter ad gangen, kræver det meget vand.” Jette Skive, rådmand i Aarhus

“Skal jeg tale mere end et par minutter ad gangen, kræver det meget vand.” Jette Skive, rådmand i Aarhus

null

Publiceret 09 May 2015 12:00

SENESTE TV