Sydøstjyllands Politi har aldrig henlagt eller glemt den 11,5 år gamle sag fra Skanderup Kirke, som altså nu er opklaret.

Sydøstjyllands Politi har aldrig henlagt eller glemt den 11,5 år gamle sag fra Skanderup Kirke, som altså nu er opklaret.

11 år gammelt indbrud i Skanderup Kirke opklaret

Fem personer fra det østjyske er anholdt for et indbrud begået i 2003

Af
Christina Johansen

Christina S. Johansen

På flere adresser i Aarhus, Viby og Hornslet kunne Sydøstjyllands Politi 17. juni anholde fire mænd på 38, 43, 47 og 67 år, samt en kvinde på 68 år for et indbrud i Skanderup Kirke begået mellem 22. og 23. december i 2003.
De tre af mændene er sigtet for groft hæleri og er fængslet i fire uger. Kvinden og den 47-årige mand er også sigtet, men de er løsladt.
Ved indbruddet for 11,5 år siden blev der stjålet uvurderlige genstande i form af blandt andet tre altertavlemalerier, alterstager, en dåbskande, lysestager og Christian 4.'s bibel fra år 1588-1648.
Sydøstjyllands Politi har aldrig henlagt eller glemt sagen. Efter at have fået nye oplysninger har politikredsen derfor efterforsket sagen aktivt og målrettet i et stykke tid, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
I forbindelse med anholdelsen af de fem personer blev de stjålne effekter fra indbruddet fundet:
“De skønnes umiddelbart i god stand og den retmæssige ejer, som er orienteret om fundet, ser naturligvis frem til igen at kunne pryde kirken med de gamle klenodier,” lyder det i pressemeddelelsen.
De tre fængslede mænd har fået deres varetægtsfængsling forlænget i fire uger. Retsmøderne vil dog ikke længere blive afholdt for lukkede døre. Det er grunden til, at Sydøstjyllands Politi nu kan fortælle om sagen.

null

Publiceret 16 July 2015 14:00

SENESTE TV