Fra venstre Omar Marzouk, Carsten Eskelund og Michael Schøt.

Fra venstre Omar Marzouk, Carsten Eskelund og Michael Schøt.

Kendt komiker raser:

Du bliver snydt - Politikerne taler udenom

Af
Daniel Sennek

En af Danmarks måske mest politisk aktive komikere, nemlig Michael Schøt, harcelerer i et Facebook-opslag mod politikerne. Her advarer han danskere om, at politikerne "snyder" befolkningen - og det har næsten 15.000 givet ham ret i med et 'synes godt om', mens næsten 2500 har delt opslaget.
- Hold kæft de er snedige de politikere. Først vil de tage værdigenstande fra flygninge.
- Så brokker folk sig. Så siger de: "Jamen du må heller ikke have store værdier når du er på kontanthjælp". Så er der lige en dag, hvor alle skal synke den, for det er jo egentlig vist nok rigtig nok. Så er der en der får tænkt sig om. "Hov vent, vi tager sgu da ikke smykker og ure fra folk på kontanthjælp!?!"
- Men nu er løbet kørt, nu diskuterer folk på livet løs om det er "fair" at folk på kontanthjælp kan have et stort og dyrt tv. Mon ikke det ville være rimeligt at vi tog dem også?

- Og på den måde så holder man dem nederst i samfundet beskæftiget med at bekrige hinanden i stedet for at stille spørgsmål, som f.eks. hvorfor kan man egentlig "låne" sin aktier ud til folk i udlandet i nogle måneder og få refunderet skatten på sin aktiegevinster? Hvorfor kan man trække sit tab på aktier fra i skat? Jeg kan da heller ikke trække penge jeg har tabt i online poker fra? ELLER hvorfor må vi ikke se hvem der donerer hvor mange penge til partierne?

- Jeg siger det bare. Til alle jer derude på kontanthjælp, i bør virkelig gå op i de flygtninges vilkår, for i er de næste i køen.

Publiceret 26 December 2015 10:00

SENESTE TV