Ballade i Magasin:

Gruppe af unge spyttede vagt i ansigtet

Lørdag ved 17-tiden måtte Fyns Politi rykke ud til Magasin i Vestergade i Odense, fordi en gruppe unge af anden etnisk herkomst end dansk lavede ballade.
Ifølge politiets døgnrapport havde de unge en 'utryghedsskabende adfærd', da de var i herretøjsafdelingen på anden sal. 
En butiksvagt i stormagasinet blev tilkaldt, og han bad gruppen om at forladet stedet.
Den besked accepterede de dog ikke. I stedet nægtede de at smutte og blev i stedet provokerende overfor vagt og personale.
Da de endelig besluttede sig for at gå, gjorde de det med en afskyelig hilsen til sikkerhedsvagten, der blev spyttet i ansigtet.
Personen, der spyttede, er efterfølgende blevet sigtet af politiet.

Publiceret 08 February 2016 11:00

SENESTE TV