Pernille Skipper:

"Hvad fanden er det for noget sexistisk lort!"

Af
Af Daniel Sennek

Pernille Skipper er medlem af Folketinget for Enhedslisten. Så er hun gruppenæstformand, retsordfører, socialordfører og ligestillingsordfører - og mildest talt rasende efter at Retten i Roskilde frikendte tre mænd for voldtægt af en bevidstløs pige.
"I dag har byretten i Roskilde afgjort, at tre mænd ikke kan dømmes for voldtægt af en ung pige - selvom hun var bevidstløs af alkohol og manglede insulin, og derfor hverken kunne sige til eller fra. Og at det hele foregik bag ved en busk udenfor en fest! Dermed siger retten også, at hvis ikke kvinder aktivt siger fra, behøver mænd ikke tænke sig om. Og hvad fanden er det da for noget sexistisk lort!?"
"Selvfølgelig skal man sgu da tænke sig om. Og selvfølgelig må man som voksent tænkende menneske gå ud fra, at en pige, der er bevidstløs af druk, ikke har lyst til at have sex med tre mænd bag en busk, med mindre hun aktivt samtykker. Det hører en oldnordisk tid til, at mænd må gøre med kvinder, hvad de vil, hvis de bare påstår, at de ikke "forstod" situationen."
"Og i øvrigt har Højesteret for flere år siden afgjort, at man - sagt med lægmandstermer - har et forpulet ansvar for at tænke sig om, og at man som voldtægtsforbryder ikke kan gemme sig på ved en påstand om, at man selv er idiot. Det her er ikke i orden, og hvis domstolene fastholder, at loven skal forstås sådan, skal loven laves om. Punktum.?#?AldrigDinSkyld?"

Publiceret 21 April 2016 15:11

SENESTE TV