Til kamp mod kropskam og mobning:

Otte danskere smed tøjet og viste deres "uperfekte" kroppe

 
Syv kvinder og en mand viste stort mod, da de gik forrest ved lørdagens store karnevalsparade i København kun iført undertøj. Modellerne var nemlig ikke, som modellerne du kender fra modebladene. Der var strækmærker, celulisis og deller her og der - men det var også meningen. For de otte danskere var nemlig en del af den internationale kampagne "Bodylove" med plussize-model og fotograf, Silvana Denker, i spidsen. Hendes kampagne sender budskabet om respekt og tolerance, og målet er at bekæmpe kropsskam og mobning.
"Med Bodylove viser vi diversitet og mangfoldighed blandt kvinder og mænd, og vi viser samtidig, at man kan elske sig selv og sin krop uanset, hvordan man ser ud," siger Silvana Denker, som tog sit første Bodylove-billede med otte tyske kvinder i sin hjemby i oktober sidste år. Sidenhen har hun besøgt næsten 20 storbyer i Europa og lavet lignende billeder, og lørdag var det altså et samba-klædt København, som stod for skud.

Smed selv tøjet

Her var Silvana tilsyneladende så begejstret for setupét, at hun for første gang på sin tur rundt i Europa selv smed tøjet og gik med i paraden.
"Folk har tit spurgt, om jeg ikke burde smide tøjet og være med på billederne sammen med resten af gruppen, så det tænkte jeg skulle være i dag," sagde Silvana, som laver kampagnen i samarbejde med Happy Size.

Hør Silvana Denker fortælle om sit Bodylove-projekt og se lørdagens fotoshoot i videoen øverst i denne artikel. Se flere billeder i galleriet.

null

Publiceret 15 May 2016 18:22

SENESTE TV