Fup og fidus:

Afrikansk/somalisk "krøbling" udsatte 56-årig for brutalt gaderøveri

Måske genkender nogle den mand, som tidligt i morges røverede en 56-årig mand i Aarhus. Signalementet på gerningsmanden er i hvert fald specielt

 
En 56-årig mand blev torsdag morgen klokken 06.26 udsat for røveri på Immervad i Aarhus. Den 56-årige var stået tidligt op for at tage nogle billeder i byen og kom ved 6-tiden i snak med en afrikansk mand (A), som kom hen til ham. Da de to havde talt sammen i 10 minutters tid, rejste den afrikanske mand sig pludselig op og skubbede hårdt til den 56-årige, så han faldt bagover. Han rev dernæst ærmet i den 56-åriges jakke i stykker og tog nogle mønter fra hans inderlomme.
Overfaldsmanden gik, men kom tilbage igen efter to-tre minutter. Han trak så den 56-årige over til grillbaren på Lille Torv, hvor han skubbede ham mod jorden og denne gang stjal 700 kroner fra lommen. Pengene blev overleveret til en anden afrikansk mand (B), og de forlod begge stedet ad Guldsmedgade.
Mændene beskrives som:
A: afrikansk/somalisk af udseende, 20-25 år, 180-185 cm, spinkel, sort, kort, krøllet hår, ar på højre underben, iført grøn jakke, gik med krykker og havde en humpende gang.
B: afrikansk/somalisk af udseende, 20-25 år, 180-185 cm, spinkel, iført sandfarvet jakke.
Offeret råbte om hjælp under overfaldet, men ingen reagerede. Politiet søger dog efter vidner til episoden, men vil også gerne høre fra personer, der kan identificere gerningsmændene på signalementet, blandt andet en afrikansk mand humpende på krykker. Kontakt Østjyllands Politi på 1-1-4.

Publiceret 02 June 2016 15:39

SENESTE TV