Denne T-shirt havde Jørgen Boesgaard på under episoden.

Denne T-shirt havde Jørgen Boesgaard på under episoden.

DF-næstformand raser - tre "solbrændte mænd" råbte umotiveret af dansk kvinde:

"Mig knebbe dig, du danske luder"

Af
Af Daniel Sennek

"Jeg er såå vred-rasende, at det koger inde i mig."
Sådan starter et Facebook-opslag, som Jørgen Boesgaard har skrevet onsdag - og som mere end 1.500 mennesker har reageret på.
Jørgen Boesgaard er næstformand i Dansk Folkeparti Lolland, og opslaget omhandler en episode, som han oplevede, da han var i Maribo for at gøre et par indkøb.
"Byen er i dag af en eller anden grund fyldt solbrændte mænd, alle med sort hår og skæg."

"Jeg forlader en butik på Vestergade og går i vestlig retning, ca. 25-30 m længere fremme, står der 3 unge mænd først i tyverne iført samme farve tøj som deres hår."
"I mod dem kommer en ung lyshåret dansk kvinde gående, da hun er næsten ud for de unge mænd, træder en af dem ind foran hende og siger højlydt "Mig knebbe dig, du danske luder"."
Det blev for meget for Jørgen Boesgaard, der ikke kunne lade de tre mænd tale sådan til kvinden.
"Det blev i den grad for meget for mig. Jeg råbte af de unge mænd at sådan tiltaler man IKKE en dansk kvinde, gå hjem til dine egne og gør med dem, som du har lyst."
Kvinden, der blev udsat for episoden kommer over til Jørgen, og han følger hende over gaden. Men Jørgen slap heller ikke for tilårb fra de tre mænd.
"De 3 unge mænd kommer med tilråb til mig: Din fucking racist, hvilket nok skyldtes min T shirt som jeg tilfældigvis har på i dag."
Episoden fik Jørgen til tasterne, og udover de mere end 1.500 reaktioner, så har flere end 750 danskere har desuden delt opslaget.
"Hvornår er nok, NOK ??? Hvorfor skal vi blive ved med at finde os i en fremmed kultur som IKKE forstår, hvorledes man opfører sig i Danmark??? Hvorfor er der INGEN konsekvenser over for de fremmede ???"
Overfor lokalavisen.dk fortæller Jørgen Boesgaard om situationen, der har gjort stort indtryk på ham.
"Episoden har ikke lagt sig endnu. Jeg har tænkt over det hele natten. Jeg synes ikke, at man skal komme her og opføre sig sådan overfor folk på gaden. Det er formålsløst at opføre sig sådan, bare fordi man spiller smart," fortæller Jørgen Boesgaard.
"Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fik snakket med pigen. Jeg hjalp hende over gaden, og så råbte de efter mig, hvorefter jeg vendte mig om. Jeg vil ikke kaldes racist, bare fordi jeg har dannebrog på ryggen. Det har jeg, fordi jeg er stolt af det danske flag," siger Jørgen Boesgaard.

Publiceret 16 June 2016 15:13

SENESTE TV