Maria sejrede over stressen

Efter en sygemelding med stress har Maria Persson kæmpet sig ovenpå og fået gejsten tilbage. Hun er nu selv frivillig instruktør på et kursus for langtidssyge

Det startede med, at Maria Persson havde lidt flere sygedage end normalt. Hun havde migræne og var meget træt. Nogle gange vågnede hun klokken 4 om natten og kom i tanke om en besked, hun havde glemt at give videre. Nogle dage lå hun i sengen, helt tung som bly, og havde bare intet overskud. Selv tegnefilm kunne få hende til at tude. Så symptomerne på det, der ventede, var spredte i et halvt års tid, før Maria Persson en dag i april 2015 måtte sygemelde sig. Hun havde stress. "Da jeg vågnede om morgenen, havde jeg hovedpine og var svimmel og havde kvalme. Jeg måtte ringe og melde mig syg, og så kastede jeg op og kunne ikke andet end at lægge mig i sengen," fortæller 32-årige Maria Persson, som var relativt nyuddannet pædagog og arbejdede i en børnehave i en anden kommune end Hillerød, hvor hun bor. Maria Persson havde oplevet omstruktereringer og var tilknyttet to forskellige børnegrupper. Så hun oplevede for eksempel at skulle have forældresamtaler om børn, som hun ikke havde kontakt med til daglig. Samtidig var hendes kollega helt nyuddannet og stillede spørgsmål, som hun ikke følte hun havde tid og overskud til at svare på. "Dagligdagen er meget travl i mange institutioner. Man bør selvfølgelig bede om hjælp, når man føler stresstegn, men prøver ofte bare at ordne det selv. Mange mangler viden om at genkende tegn på stress hos deres kolleger," siger hun.

'Nu skal du holde op'

For hende var der særligt en situation, der fik hende til at tænke, at nu var noget helt galt: "Der var en treårig pige, som havde fået suppe på ærmet, og som reagerede meget kraftigt på, at jeg forsøgte at tørre det væk. Jeg havde ikke overskud til at stoppe op og roligt tage en snak med hende. Men sagde bare 'nu skal du holde op'. Det er ikke det menneske, jeg er," tænker hun tilbage. Privat var Maria Persson midt i et brud med sin kæreste gennem flere år, og samtidig var der en hund og en hest at passe. Selv beskriver hun sig som en ansvarsbevidst og pligtopfyldende kvinde. På den måde påtager hun sig hurtigt ansvaret for mange opgaver på jobbet - også for mange. For eksempel spurgte en stresscoach hende, hvad hendes mål var, og hun svarede, at det var, at alle folk omkring hende skal være glade. "Det er noget af en opgave, du påtager dig. Det er mange mennesker, du tager ansvaret for," sagde coachen og fik Maria til at indse, at det var et urealistisk mål.

Maria Persson blev ramt af stress, men er nu i arbejde igen. Samtidig hjælper hun andre sygemeldte som frivillig instruktør.

Maria Persson blev ramt af stress, men er nu i arbejde igen. Samtidig hjælper hun andre sygemeldte som frivillig instruktør.

Tid til hvile

Efter sin store nedtur har Maria Persson kommet ovenpå igen, allerede nu her lidt over et år senere. Hun er blevet bevidst om at fokusere mere på sig selv. Hun går til psykolog og yoga, og hun er begyndt at bruge en kalender, hvor der ikke skal være aftale på aftale. Hun planlægger tid til hvile og afslapning. Hun spiser god mad og mødes med mennesker, hun holder af. Hun har omsorg for sig selv. Meget af det har hun lært på kurset 'Lær at tackle job og sygdom', som jobcentret tilbød hende at gå på. Det er et mestringskursus, som jobcentret tilbyder i samarbejde med Frivilligcenter Hillerød. "Vi har arbejdet fokuseret på at løse en opgave ad gangen og dermed få en succesoplevelse. Det kan for eksempel bare være at lave et måltid mad eller gå en kort tur, bare det er et realistisk mål," fortæller hun. Planlægningen af tid til hvile kaldes på kurset 'pacing', og det er vigtigt, når man har en tendens til at presse sig selv for meget: "Jeg har haft alt mange 'skal'-opgaver i min kalender. Nu kigger jeg på hele min uge og ser på, at der er 'hviledage'. Det skal være realistisk at nå tingene, også de sociale, så man har overskud til det," siger hun.

Effekt af fantasirejse

På kurset får deltagerne også en cd med afspændingsøvelser og afslappende 'fantasirejser', som varer 10 minutter. Det har Maria haft gavn af, selvom hun først tænkte, det var lidt 'overpædagogisk', fortæller hun. "Det var en handleplan for mig, at jeg skulle lytte til cd'en to gange om ugen. Senere oplevede jeg, at da jeg fik stresssymptomer med kvalme og hovedpine og lyttede til fantasirejsen, var jeg faktisk klar igen efter en halv time. Jeg kunne virkelig mærke en effekt. Jeg fik trukket vejret og givet hovedet en pause, og det hjalp". På kurset har hun samtidig mødt andre i samme situation og fundet ud af, at hun har reageret helt normalt. Hun har nydt at få redskaber til at håndtere stressen og ideer fra andre til, hvordan hun kan bryde den onde cirkel.

Tab af identitet

Samtidig oplevede hun en sorg over tabet af identitet: "Jeg havde set på mig selv som 'Maria, der kan alt', og så blev jeg til 'Maria, som ikke kan noget'. Det var noget, jeg skulle bearbejde," siger hun. Maria er blevet mere bevidst om rammerne for sit arbejde. Hvad skal hun have ansvar for - og hvad skal hun deltage i. Efter hun afsluttede kurset, meldte hun sig som instruktør for det næste forløb. Der oplevede hun, hvordan kurset gjorde en forskel for andre, og hvordan hun som instruktør var med til at bidrage til det: "Det var rart for mig at genfinde mine kompetencer og få nogle succesoplevelser - at gå fra ikke at kunne huske noget og ikke have overskud til at opleve, at jeg rent faktisk kan noget," siger hun. Nu kan hun stå frem og sige: 'jeg har været der, og det kan lade sig gøre at komme videre', og hun håber, hendes historie kan være med til at forebygge stress på andre arbejdspladser: "I mit erhverv lærer vi at passe på andre, men ikke så meget passe på os selv. Vi skal kende symptomer hos vores kolleger, men det handler også om at være et sted, hvor man selv trives for at kunne hjælpe andre". Stresssymptomerne kender hun og kan tage alvorligt. Hvis hun har brug for at holde 10 minutter af sin pause alene, er det det, hun gør.

Nyt job i januar

Maria Persson arbejder nu som vikar i en børnehave igen og til januar glæder sig til at starte i en helt nybygget institution, hvor hun har fået fast arbejde. "Jeg glæder mig meget - det bliver vildt fedt. Sidste år troede jeg ikke, jeg ville få lyst til at arbejde med mennesker igen. Jeg havde ikke noget at give. Men nu har jeg gejsten til at komme i gang igen. Og samtidig er jeg fokuseret på, hvad mine værdier er, og hvor jeg gerne vil hen med mit faglige virke," siger hun.

Publiceret 20 July 2016 06:00

SENESTE TV