Det kræver ikke så meget at skabe ens egen skovhave, men effekten er stor. Foto: Jesper Carl Corfitzen

Det kræver ikke så meget at skabe ens egen skovhave, men effekten er stor. Foto: Jesper Carl Corfitzen

En skovhave i parcelhus-kvarteret

Ofte fælder vi træerne, når de bliver for store. Men skal du være med på noderne, så skab din egen lille skov i baghaven med buske og træer, og få naturen helt ind ad havelågen

Af
Af Jesper Carl Corfitzen

En skovhave er det ultimative haveunivers, hvis du spørger mig. Skygger afløses af lys, der spreder sig ned igennem træstammerne for at ramme sprøde løvmasser i bunden under havens buske.
Planteoplevelserne er næsten uendelige. Blomstrende træer eller grønne bladnuancer knejser over dit hoved, mens klatrende planter naturligt får dig til at læne hovedet bagover og se opad. Blomstrende buske skaber en frodig fortætning, og bunden er et væld af farver og bladstrukturer fra skyggetålende stauder til saftige bladplanter. Et sandt mylder af planter smelter sammen til et malerisk skovbillede, som guldalderen ikke kunne have skabt smukkere.
Giv haven karakter

Skoven som forbillede

Du tænker måske: Jeg har jo ikke en skov i min baghave! Og nej, en hel skov er ikke nødvendig for at illudere stemningen af en lysning eller lund af træer. Tre træer og nogle buske kan sagtens udgøre grundstammen i din 'skovhave'.
Skovhaven tager udgangspunkt i skovens udtryk, stemninger og opbygning. Større træer udgør skovens loft, herunder mindre træer dernæst buske og til sidst et bunddække af skyggetålende vækster.
Du binder de forskellige lag sammen med enkelte klatrende planter, der binder top og bund sammen og leder dit øje op og ned. Til slut drysser du tilfældige sten eller træstubbe som en del af den naturlige kulisse, og så har du en skovhave på få år.
Skovhaven gør havelivet rigere
Skovhaven har så mange fordele, at det næsten virker fjollet at lade være. Den skaber større balance, fordi du får et rigere dyreliv. De æstetiske oplevelser vil mangedobles. En skovhave kræver ikke så meget pleje som en have med staudebede. Desuden får du et bedre klima, hvor kraftige vinde aftager.
Ofte gør vi træer til syndebukke i vores haver i stedet for at udnytte potentialet og skabe et endnu smukkere haveunivers. Et par eksisterende store træer kan måske med en lille, let beskæring udgøre toppen af 'skoven', og herunder kan mindre træer eller buske plantes, og så er du jo faktisk i gang.

Jesper Carl Corfitzen er landskabsarkitekt fra KU Life, gartner og blomsterdekoratør. Ansat i Bolius som fagekspert i have og uderum.

Husk Bolius-logo

Husk Bolius-logo

10 planter til skovhaven
1.Korea kornel, Cornus kousa
2. Østamerikansk hemlock, Tsuga canadensis
3. Japansk magnolie, Magnolia k obus
4. Havehortensia, Hydrangea paniculata
5. Japansk snebolle, Virburnum plicatum
6. Lungeurt, Pulmonaria angustifolia
7. Skumblomst, Tiarella cordifolia
8.Hosta
9. Martsviol, Viola odorata
10. Kærmindesøster, Brunnera macrophylla

Publiceret 14 January 2017 09:00

SENESTE TV