Merete og Martin:

Vi er besat af sære vaner

Mere end hver tredje dansker har en spøjs vane, som de udfører regelmæssigt. Det skyldes en blanding mellem et behov for orden og en fejlslutning i hjernen, forklarer eksperter

Af
Maren Urban Swart mas@sondagsavisen.dk

 
Da 44-årige Merete Buhl mødte sin seks år yngre mand, Martin, var det ikke kun to mennesker, der blev forenet, men også et hav af vaner. Mens Merete har øje for, at lysestagerne står lige, at hankene på kopperne vender i samme retning, og at sodavandene i køleskabet er placeret med fronten udad, slukker Martin alle stikkontakter, hvor der ikke er noget i, og forlader ikke huset uden at hive tre-fem gange i døren.
"Jeg kunne godt mærke, at Martins vaner var lidt værre end mine i starten, men det var ikke noget, der hidsede mig op, og nu har jeg også overtaget nogle af dem. Jeg gør rent på en skole, og det kribler i fingrene, hvis jeg ser en stikkontakt, der ikke er slukket," forklarer Merete.
Parret er en del af de 36 procent af danskerne, der ifølge en undersøgelse, som YouGov har lavet for Søndagsavisen, har en eller flere sjove vaner, som de foretager sig mere eller mindre regelmæssigt i deres hverdag.
Undersøgelsen viser, at der er flest i aldersgruppen 18-34 år, der har vaner, mens der er færrest i gruppen på 55 år og opefter. Ph.d.-studerende i neuropsykologi Kristine Swierkosz Kristjansen anslår dog, at de ældre ubevidst pynter på sandheden.

Forkert belønning

"Jeg tror, at vaner er endnu mere udbredte hos de ældre end hos de unge. Men fordi de ældre har haft den samme vane i 50 år, tænker de ikke længere over, at der er noget mærkeligt ved den. Hvorimod de unge måske er mere opmærksomme på deres sjove vaner, fordi de spejler sig mere i omverdenen," forklarer hun.
Der er i sig selv ikke noget odiøst i at have vaner. Faktisk fremelsker vores hjerne vaneadfærden og belønner os med stoffet dopamin, som giver en følelse af velvære, når vi udfører en vane, fordi det skaber hjernekapacitet til, at vi kan fokusere på andre ting. Det gælder både de automatiserede vaner, som eksempelvis er, at vi hælder morgenmad op i en bestemt rækkefølge, til de mere sjove af slagsen, forklarer hjerneforsker Albert Gjedde.

Volumen på fjernsynet hos Hanne skal stå på noget, der er deleligt med fem. Alle andre tal synes hun, virker sjuskede. Foto: Lars Horn

Volumen på fjernsynet hos Hanne skal stå på noget, der er deleligt med fem. Alle andre tal synes hun, virker sjuskede. Foto: Lars Horn

Vanen som vagthund

"De sjove vaner bygger på tilfældig indlæring og på, hvad hjernen tidligere har belønnet os for. Det kan være, at man er gået sidelæns ned ad trappen og samtidig har oplevet noget, der udløste dopamin. Efterfølgende har hjernen haft svært ved at skelne mellem, om det var det ene eller det andet, der udløste dopaminen, og har konkluderet, at det var det, at man gik sidelæns ned, som gjorde udfaldet," fortæller han.
Men man kan også have indlært sig en vane, der bygger på et bevægelsesmønster, som engang gav mening, men som i dag virker irrationel, forklarer Kristine Swierkosz Kristjansen.
"Det kan eksempelvis være, at tredje trappetrin i ens barndomshjem knirkede, og derfor har man fået for vane at springe det trin over," fortæller hun.
Mange af de sjove vaner, som folk nævner i undersøgelsen, handler om mønstre, placering af genstande i hjemmet og tal. Vaner, som alle kan være med til at give os en følelse af, at der er orden på tingene, og at vi har styr på de udfordringer, der kan møde os i dagligdagen, forklarer Albert Gjedde.
"I tidernes morgen udgjorde ting, der ikke var forventelige, en trussel. En vane med, at noget skal stå et bestemt sted, kan derfor bruges til at afsløre, om der er fare på færde. På samme måde oplever nogle mennesker, at bestemte tal giver dem en ro, mens andre gør dem mindre godt tilpasse. Fordelen er også, at hvis man har en forkærlighed for et bestemt tal, så slipper man for at bruge tid og energi på at vælge et nyt hver gang," fortæller han.
Det er netop tal, helt præcist dem, der er delelige med fem, som danner rammen om mange af vanerne i 30-årige Hanne Enequists liv. Det er lige fra antallet af baner, hun skal tilbagelægge i svømmehallen, til volumen på tv'et.
"Selvom jeg ikke er inde i stuen, når mine børn ser fjernsyn, skal jeg lige holde øje med, at den står på noget, der er deleligt med fem, for jeg synes, at andre tal er sjuskede. Faktisk er volumen bedst, når den står på 17, men det tal har min underbevidsthed det ikke godt med," fortæller hun.

Vaneafhængighed

At nogle mennesker er mere modtagelige for at tillægge sig en sjov eller mærkelig vane, skyldes ifølge Albert Gjedde, at de er udstyret med et lavere niveau af dopamin end andre. Det kan både være resultatet af noget genetisk, noget, man har oplevet i sit fosterliv, noget i ens opvækst eller en kombination.
"Er ens niveau lavt, opleves det mere voldsomt, når en vane udløser dopamin, og det kan være med til at fastholde den. Så længe vanen er harmløs, er det ikke et problem, at man udfører den," forklarer han.

Publiceret 05 February 2017 11:02

SENESTE TV