Ketty og Per Hansen håber stadig, at sundhedsmyndighederne og Karinas værge vil tillade, at hun behandles for ME. Foto: Peter Friis Autzen

Ketty og Per Hansen håber stadig, at sundhedsmyndighederne og Karinas værge vil tillade, at hun behandles for ME. Foto: Peter Friis Autzen

"De kom med 8 betjente, tog Karina og gjorde hende syg"

Af
Peter Friis Autzen

"De kom med otte betjente," siger Ketty Hansen og husker tilbage til 12. februar 2013.
Det var dagen, hvor hun og Per Hansen så deres datter for sidste gang i flere år. Hun blev tvangsfjernet. Båret ud ad fordøren, mens hendes forældre blev holdt tilbage i baghaven og ikke kunne sige farvel.
"Bagefter lå der bare en seddel på kommoden, hvor der stod, at de havde fjernet hende til Hammel Neurocenter," siger Per Hansen.
Stærke følelser raser gennem de to forældre, mens de fortæller om deres oplevelse af den behandling, datteren har fået både før og efter tvangsfjernelsen. Trods de stærke følelser fortæller de med ro i stemmen om forløbet, hvor de i lang tid blev nægtet adgang til deres datter. Og datteren blev forhindret i at kontakte dem.
I dag er Karina hjemme igen. Fredericia-lægen Stig Gerdes har trappet hendes medicin ned, hvilket ifølge Ketty og Per har haft tydelig, gavnlig effekt på Karina.
Lokalavisen Fredericia møder familien i hjemmet i Holstebro. Karina har frabedt sig uro og opmærksomhed og ønsker ikke at blive interviewet. Hun sidder på sin seng med gangstativet foran sig. Hun giver hånd og viser med sit kropssprog, at hun gerne lader forældrene fortælle om hendes forløb. Men selv ønsker hun ikke at deltage. Det bliver hurtigt for voldsomt for den skrøbelige unge kvinde.
Hendes forældre passer hende derhjemme i toholdsskift - rundt om hver deres arbejde. Mens Lokalavisen er på besøg, tager et andet familiemedlem sig af Karina.

Syg igen og igen og igen

Karina var en almindelig pige.
"Hun gik til teater og dans. Hun var stille og rolig, men ikke bange for at stille sig frem foran andre," siger Per.
Men i 2004 begyndte hun at blive syg meget ofte. På hendes efterskole regnede de sammen, at Karina kun havde deltaget i cirka halvdelen af undervisningen. Så tit var hun syg.
"Det kom hele tiden. Der stødte hele tiden nye ting til. Hun måtte opgive sit fritidsjob og endte også med at droppe ud af gymnasiet," siger Ketty.
Familien sendte datteren til den ene undersøgelse efter den anden. Mange forskellige specialister forsøgte at finde årsagen til hendes megen sygdom. Uden held.
"Senere fandt vi ud af, at hun havde ME," siger Ketty.
ME står for Myalgisk Encephalomyelitis. Det er tilstand med mange forskellige symptomer, derunder ofte kronisk træthed. Sundhedsfolk og eksperter er uenige om, hvorvidt ME er en sygdom eller et sammensurium af sygdomme. Sundhedsstyrelsen fastslog sidste år, at "talrige studier" viser, at ME er en egentlig sygdom - men også, at studiernes resultater ikke har kunnet gentages i nye undersøgelser.

Fredericia-læge Stig Gerdes har mistet sin autorisation, fordi han ikke fulgte reglerne i forbindelse med, at han trappede Karinas medicin ned. Foto: Peter Friis Autzen

Fredericia-læge Stig Gerdes har mistet sin autorisation, fordi han ikke fulgte reglerne i forbindelse med, at han trappede Karinas medicin ned. Foto: Peter Friis Autzen

Mørkt rum

Karinas tilstand blev værre og værre. Til sidst var hun så følsom over for lyd og lys, at hun tilbagte al sin tid i et mørkt rum.
"For at skåne hende mod lyd, lavede vi mad udenfor i en campingvogn, vi havde sat op i baghaven," fortæller Per.
Karinas yngre brødre måtte bruge campingvognen, når de havde venner på besøg, og Karina måtte vaskes i sengen, fordi en bruser larmede for meget.
"Hun blev også intolerant over for flere og flere madvarer. Selvom vi fik eksperters hjælp med vitaminer og den slags, var vi bange for, at hun ville ende med at dø af sult og tørst," siger Ketty.
I 2011 blev Karina tilset af en norsk ME-specialist, der ifølge Per og Ketty slog fast, at Karina havde ME.
"Men ME-diagnosen anerkendes ikke i Danmark. Så vi måtte skaffe medicin fra England og sende prøver til undersøgelse i USA," siger Ketty.
Langsomt og målrettet lykkedes det at få Karinas tilstand bedret, og forældreparret oplevede en længe savnet følelse af håb på deres datters vegne.

Tvangsfjernet

I februar 2013 bankede otte betjente samt nogle folk fra kommunen på døren til campingvognen i familiens baghave.
"De bankede meget insisterende. De sagde, at jeg skulle lukke dem ind - ellers ville de sprænge døren. Jeg gik i chok og tænkte, at nu var Karinas liv nærmest ovre," siger Ketty.
Imens ringede Karina til sin far, der var på arbejde.
"Hun sagde bare Hjælp far!" siger Per, der straks forlod sit arbejde og hastede hjem i troen på, at Ketty måske var faldet om.
"Jeg mødte politiet ved huset. De havde medbragt en rambuk og havde en låsesmed stående klar lidt oppe ad gaden," siger han.
Begge forældre blev gennet om i baghaven, hvorefter Karina blev fastspændt og båret ud.
"Fra ambulancen ringede hun til sine brødre og sin søster. Hun var bange og vidste ikke, hvor de kørte hende hen," siger Ketty.
Ifølge forældreparret blev Karina kørt til Hammel Neurocenter, hvor hun blev tvangsindlagt, tvangsmedicineret og tvangsbehandlet med metoder, der strider mod ME-erfaringer.
Ifølge Ketty og Per blev de nægtet adgang til Karina, ligesom Karina blev forhindret i at kontakte dem.
"Vi kunne ikke en gang få dem til at fortælle Karina, at det ikke var os, der havde fået hende fjernet," siger Ketty.

Dopet og stiv

Ketty og Per gjorde sig mange juridiske anstrengelser for at få lov at besøge Karina. De var i retten flere gange, men fik ikke det grønne lys, de havde håbet.
Men så en dag fik de - ad omveje - oplyst, at Karina var blevet flyttet til et botilbud.
"Jeg tog af sted med julegaver til Karina. Og til min store overraskelse fik jeg lov at besøge hende," fortæller Per.
Karina blev kørt frem for ham i en kørestol.
"Hun sad bare helt stenet og stiv," husker han om mødet, der fik tårerne til at trille ned ad hans kinder.
Det lykkedes Per at få Karinas mobil-nummer. Og hun gav udtryk for, at hun gerne ville hjem på ferie. Det kom hun.
"Vi havde regnet med, at det ville udløse vild opstandelse. Men det gjorde det slet ikke," siger Ketty, der glædede sig over at se datteren - men var chokeret over synet.
"Da vi hentede hende, var hun totalt dopet. Hun havde ingen mimik og var helt stiv i kroppen," siger Ketty.
Det var i efteråret sidste år. Og da ferie-ugen nærmede sig sin slutning, bad Karina om at blive i hjemmet hos sine forældre i stedet for at komme tilbage til botilbudet.
Det fik hun lov til. Ingen talte længere om tvang eller tvangsindlæggelse.

Nedtrapning og bedring

Efter at være kommet hjem, blev Karina patient hos Fredericia-lægen Stig Gerdes.
Han trappede hendes medicin ned. Ifølge sundhedsmyndighederne gjorde han det uden at forhøre sig hos Karinas juridiske værge, Kaj Stendorf. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed overtrådte han en række andre regler - og blev ved med det, selvom han var klar over det. I sidste ende førte det til, at hans læge-autorisation blev inddraget.
"Men Karina var fejlbehandlet. Med Stig Gerdes' hjælp fik hun det meget bedre. Det kan vi se på hendes ansigt og hendes bevægelser. Vi er glade for, at Stig Gerdes har hjulpet Karina. Og vi kan ikke se, at han har gjort noget som helst galt. Tværtimod," siger Ketty.
Per og Ketty håber, at blandt andre norske erfaringer omkring ME vil komme Karina til gavn. Men de oplyser, at Kaj Stendorf stiller sig i vejen for en norsk behandling.
Lokalavisen har spurgt Kaj Stendorf om dette, men han har ingen kommentarer - kun, at han har fulgt "den behandlingsplan, der har været helt fra starten af Karinas forløb".
"Jeg har ingen kommentarer til, om hendes forældre vil noget andet," siger han.
Uanset, om Karina kan blive behandlet i udlandet eller ej, håber hendes forældre på medicinske gennembrud i udlandet - og at det vil komme Karina til gavn.
"Indtil da kan vi se, at hun har glæde af den ro og behandling, hun har fået, siden hun kom hjem. Vi mener, at hun er blevet tilbageholdt og tvangsmedicineret på et forkert og ulovligt grundlag - og at hun i den forbindelse har fået posttraumatisk stress syndrom. Det er den eneste psykiske sygdom hun har. Og den er blevet påført hende af onde mennesker, der har begået fejl og bagefter løjet om det. Vi kan kun håbe, at de bliver straffet. Og at Karina får det bedre," siger Per.




Karinas sygdomsforløb og omstændighederne omkring hendes indlæggelser er komplicerede og udlægges forskelligt af de involverede sundhedspersoner og Karinas familie. I artiklen her gengives Ketty og Per Hansens version forkortet.

Lokalavisen har været i kontakt med Karinas værge, Kaj Stendorf, som i flere sammenhænge har været meget uenig med Ketty og Per Hansen.

Kaj Stendorf meddeler, at han har fulgt behandlingsplanen og i øvrigt ingen kommentarer har. Han svarer ikke på, om han stiller sig i vejen for Ketty og Pers ønske om at få Karina undersøgt og/eller behandlet af udenlandske eksperter.

Publiceret 01 March 2017 06:00

SENESTE TV