Jetski i fuld fart skyld i tragisk dødsulykke:

To kvinder dræbt

 
Der har været mange farlige episoder med vandscootere og jetski, som har sejlet aggressivt i Københavns Havn de seneste år. Lørdag aften gik det rigtig galt, da en stribe jetski sejlede rundt i havnen for fuld fart.

Omkring klokken 19.43 påsejlede de en mindre udlejningsbåd ved Langebro, hvilket resulterede i, at en kvinde afgik ved døden på stedet, mens seks andre blev alvorligt tilskadekommen. Københavns Politi oplyser nu, at endnu en af de tilskadekomne er død af sine kvæstelser. Dødstallet er derfor oppe på to.
 
Inden ulykken havde flere anmeldere rettet henvendelse til politietcmed oplysninger om, at der sejlede jetski rundt i havnen for fuld fart. Netop derfor sejlede politiet rundt i området, da ulykken skete, og politipersonalet observerede, da én eller flere jetski påsejle den mindre båd.
Efter ulykken stak de vilde jetski af fra stedet i høj fart. De blev senere anholdt i Brøndby Havn og skal søndag fremstilles i grundlovsforhør.
"Vi fremstiller senere i dag otte personer i grundslovsforhør. En er sigtet for uagtsomt manddrab, og de syv andre er sigtet for i grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at volde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed," fortæller politiinspektør ved Københavns Politi, Jens Jespersen, til Ekstra Bladet.

Publiceret 07 May 2017 09:28

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV