To syriske mænd i iskold og brutal voldtægt af ung kvinde:

Så snedigt lokkede de hende i fælden

Et enigt domsmandsting har idømt to 18-årige mænd fra Hobro fire års fængsel og udvisning af Danmark for bestandigt som følge af en dobbeltvoldtægt, der fandt sted på Ambupladsen i januar. Sagen er nu anket til landsretten, skriver Randers Amts Avis.
Den 22-årige kvinde forklarede ifølge politiets anklager Peter Rask til retten, at hun på aftenen for voldtægten havde været i byen på henholdsvis Buddy Holly og Torvebaren i Hobro. Kort efter klokken 01.00 natten til søndag havde de nu dømte mænd henvendt sig til hende og lokket hende med hen til en festplads under påskud af, at hendes veninde befandt sig grædende på stedet.
Det var først, da den 22-årige kvinde nåede ned til selve festpladsen, at det gik op for hende, at der var noget andet i gære.
Ifølge politiet trak den ene mand den 22-årige kvinde omkuld på pladsen, hvorefter han fastholdt hende med et halsgreb og holdt hende for munden, så hun ikke kunne skrige.
Mens hun lå på jorden, trak de to mænd bukserne af hende og rev hendes trusser itu, inden først den ene mand voldtog hende med kondom. Da han var færdig med sit forehavende, tiltvang den anden mand sig også til samleje med kondom, inden de forlod den unge kvinde og begav sig tilbage mod byen.
"Det skriger til himlen, at en ung kvinde i januars kulde skulle dyrke sex med nogen, hun ikke kender. Og så endda med to personer. Jeg mener ikke, der er skyggen af tvivl om, at der i denne her sag er tale om forsætlig voldtægt. Ydermere mener jeg, at det er en skærpende omstændighed, at det sker i forening, at det er blevet særligt planlagt, og at hele forløbet har en særlig hensynsløshed over sig," procederede politianklager Peter Rask inden dommernes votering. Anklageren var derfor godt tilfreds med, at byretten endte med at idømme begge de to tiltalte fire års fængsel og udvisning for bestandig, skriver Randers Amts Avis.
 

Publiceret 20 June 2017 11:15

SENESTE TV