Smartphones forringer vores koncentrationsevne

Alene at have den liggende ved siden af, gik ud over testpersonernes fokus

Af
Af Niels Philip Kjeldsen npk@sondagsavisen.dk

Selvom indtoget af smartphones har bragt meget positivt med sig det seneste årti, slår endnu et studie nu fast, at der også er en bagside af medaljen.
Vi har nemlig sværere ved at koncentrere os, når smartphonen er i nærheden – også selvom den ligger med skærmen nedad eller i lommen.
Et hold forskere fra University of Texas at Austin inviterede 500 testpersoner til at løse en række regnestykker og huske rækkefølgen af tilfældige bogstaver.

Ti procent dårligere

De testpersoner, der havde deres smartphone på bordet eller i lommen, klarede sig generelt ti procent dårligere end dem, der var blevet bedt om at lægge den i et andet lokale.
“Den blotte tilstedeværelse af din smartphone har konsekvenser for din koncentrationsevne,” skriver forskerne i rapporten, der er publiceret i Journal of the Association for Consumer Research. Det skriver The Times.



Publiceret 09 July 2017 09:00

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen
SENESTE TV