Kæmpe kø på motorvej:

Stort sammenstød skaber trafikalt kaos

 
Der er kommet en stor kø på Køge Bugt Motorvejen. Det sker, fordi flere biler er stødt sammen på motorvejen mellem afkørsel 30 Solrød Strand og motorvejskryds Køge Vest.
Det fortæller vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi til BT.
"Der er sket et harmonikasammenstød, og det giver en masse trafikale problemer," fortæller vagtchef Carsten Andersen til BT.
Der er endnu ikke klarhed over, hvorfor ulykken skete - eller hvor mange biler, der har været involveret, men der er ikke meldinger om tilskadekomne personer.
Sammenstødet blev anmeldt cirka klokken 09.50, og politiet arbejder i øjeblikket på stedet.
Vejdirektoratet advarer om, at trafikken på strækningen vil påvirkes hele formiddagen.

Publiceret 17 July 2017 11:12

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen
SENESTE TV