Nathasja fik chokerende tilbud:

Gratis 80 m2 lejlighed for at være udlejers sugarbabe

 
Lige nu er det højsæson for boligsøgning blandt unge studerende, og for en 23-årig kvinde fra Hundested tog boligjagten en bizar drejning.
23-årige Nathasja Jørgensen fik en ret speciel sms-besked fra en mandlig udlejer i forbindelse med boligsøgningen, fortæller hun til eb.dk
"Jeg blev fascineret af dig og vil høre, om du har lyst til at få nogle dejlige oplevelser med en empatisk, rolig, sød, respektfuld, moden og erfaren mand, der søger en uforpligtende relation til en ung smuk kvinde...? Altså en sugardad/sugarbabe relation. Jeg søger ikke en kæreste eller et fast forhold, men en fast partner til en uforpligtende social og seksuel relation. Jeg kan tilbyde, at sugardelen bl.a. er, at du kan bo i min lejlighed gratis," stod der ifølge eb.dk i beskeden.
"Jeg blev så vred," har Nathasja fra Hundested udtalt til Ekstra Bladet og andre tv-medier, hvor hun bl.a. har advaret om udlejere, som på forskellig vis forsøger at udnytte unge boligsøgende.
/an

Publiceret 22 August 2017 15:36

SENESTE TV